Forslag om handelsombudsmand møder modstand

Politikere vil ikke følge leverandørerne og lovgive om samhandlen nu, og flere kæder ser intet behov for en ombudsmand

Illustration: Ulrik Samsøe Figen

Brancheforeningen Dagligvareleverandørernes ønske om at få en ombudsmand til at sikre fair samhandelsvilkår får en hård medfart af både kæder og politikere.

Det står ikke lysende klart for de to største partier i blå blok, regeringspartiet Venstre og Dansk Folkeparti, at der skulle være behov for lovgivning til at sikre fair samhandel i dagligvarebranchen.

Regeringspartiet Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen, følger sagen om samhandlen i dagligvarebranchen, og han deltog for nylig i et møde om emnet arrangeret af Dagligvareleverandørerne – DLF.

– Nogle leverandører siger, at de bliver klemt, andre aktører siger, at der er aftalefrihed, og at de er professionelle parter. Det var ingen, som kunne lægge en rygende pistol på bordet, siger han til Dansk Handelsblad.

– Vi følger det, og så må vi se, om det på et tidspunkt giver anledning til noget, men der skal ikke være en regulering her og nu, siger han.

Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører for Dansk Folkeparti, siger, at det vil kræve en større redegørelse, hvis politikerne skal overveje en lovgivning. Der er i givet fald brug for en redegørelse med høringssvar fra de forskellige parter.

Ingen hjælp til Diageos aktionærer
DLF har tidligere forgæves forsøgt at få opbakning fra alle dagligvarekæder til et sæt frivillige regler om fair samhandel.

Nu har DLF valgt en ny strategi og går efter at få lovgivning på området, så Folketinget kan indføre en ombudsmand, ligesom man har haft det i England siden 2013.

De tre store dagligvarekæder, der står udenfor den frivillige aftale om fair samhandel, ser intet behov for hverken lovgivning eller en ombudsmand.

– Vi ser absolut ikke et behov for en ombudsmand eller andre reguleringer for at sikre et godt samarbejde med vores leverandører. Hvis der er aktører, som misbruger deres markedsposition, har vi jo allerede myndigheder, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som overvåger markedet og kan gribe ind, og som leverandører og DLF kan henvende sig til med konkrete sager, siger adm. direktør i Dagrofa, Per Thau, i en skriftlig kommentar.

Kommunikationsdirektør Mads Hvitved Grand, Dansk Supermarked Group, mener, at kravet fra DLF klinger lidt hult, når leverandørerne ifølge Dansk Supermarked fortsat præsterer overskudsgrader, der langt overstiger detailhandlens.

“Jeg har helt ærlig talt vanskeligt ved at se behovet for fællesinitiativer eller dansk lovgivning, der har til formål at maksimere afkastet for Diageos internationale aktionærer,” lyder en del af hans svar.

Dansk Supermarked har i særlig grad tiltrukket sig leverandørernes opmærksomhed i forbindelse med majoritetsejeren Salling Fondenes køb af medejer Mærsks aktier, som bl.a. er finansieret via længere kredittider.

DEL
Forrige artikelLeverandørerne går efter den engelske model
Næste artikelLavere broafgift gavner producenter
Henrik Denman
Uddannet som journalist på Danmarks Journalisthøjskole i 1983. Har skrevet om dagligvarehandel og detailhandel generelt siden 1986, først som redaktør af fagbladet DetailBladet 1986-2007 og siden 2007 som journalist på Dansk Handelsblad. Skriver nyheder og reportager.