Foodservice Danmark får OK til økologi-opkøb

Henrik Clausen, adm. direktør i FoodService Danmark. Foto: Dagrofa

Foodservice Danmark, som er ejet af Dagrofa-koncernen, har fået konkurrencemyndighedernes grønne lys for et køb af aktiemajoriteten i den økologiske grossistvirksomhed Grøn Fokus.

Handelen blev annonceret helt tilbage i januar måned, men først nu har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendt overtagelsen af 70 pct. af aktierne i både Grøn Fokus og det tilknyttede CH Interfrugt.

– Vi er meget tilfredse med myndighedernes godkendelse og ser nu frem til at komme i gang med integrationen af vores virksomheder, som skal give vores kunder adgang til det stærkeste økologisortiment og de fremmeste kompetencer inden for økologi i det danske foodservice-marked, siger Henrik Clausen, adm. direktør i Foodservice Danmark.

Foodservice Danmark er selv til salg, men ifølge presseafdelingen i ejeren Dagrofa er der intet nyt om en handel.

DEL
Forrige artikelNu dropper Rema også buræg
Næste artikelNetbutikker skal blive skarpere i deres kommunikation
Jesper Veber Knudsen
Har i mere end 15 år siden uddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole beskæftiget sig med erhvervsjournalistik om især detailhandel og fødevarer. Før Dansk Handelsblad har han bl.a. arbejdet på Foodwire.dk, Økologi & Erhverv og som medredaktør på Levnedsmiddelbladet. Er daglig leder af bladets redaktion og skriver især nyheder og analyser.