Føtex vil slå igen på prisen

Dansk Supermarkeds topchef Per Bank varsler billigere priser i Føtex

Planen om en Føtex i Brønshøj-Husum er skrinlagt. Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand

Knap har Per Banks udmelding om, at Netto på langt sigt har ambitioner om 600 butikker herhjemme lagt sig, før Dansk Supermarkeds topchef igen melder en ny offensiv ud til markedet.

Dansk Supermarked har nemlig ikke kun tænkt sig at forstærke Netto med flere butikker og et nyt butikskoncept.

Således bebuder Per Bank overfor Finans også en ny priskrig på supermarkedsfronten, der betyder lavere priser i Føtex.

“Vi kommer meget snart med tiltag i Føtex, så vi for alvor bliver relevante på pris og med et niveau, som ikke er set før. Konkurrencen betyder, at vi skal gøre vores supermarked relevant på pris for forbrugerne. Det kommer til at koste på bundlinjen på kort sigt. Men det accepterer vi, da vi forventer at vinde markedsandele og større volumen”, siger topchefen.

For kort tid siden lancerede Meny-kæden “Discountmatch” på 500 alm. dagligvarer.

Samtidig har branchetal fra Danmarks Statistik vist, at de større varehuskæder har tabt mere end 5 pct. i omsætning i årets første fem måneder sammenlignet med samme periode sidste år.

DEL
Forrige artikelNetto ånder lettet op i Polen
Næste artikelDansk kamp mod madspild rammer 60 mio. læsere
Søren Tougaard
Uddannet journalist fra DJH i 2005. Har herefter blandt andet mandsopdækket detailverdenen for Retail Institute Scandinavia og senest arbejdet som selvstændig journalist og kommunikationsrådgiver med fokus på detail, fødevarer og energi. Skriver nyheder, dybde og reportager.