Fødevareproducenter får flere fordele

Samarbejdsaftale giver virksomheder lettere adgang til markedsføring, viden og rådgivning.

Sanne Fehmerling Kristiansen, SCO i Fooducer, Fie Hansen-Hoeck, CEO i Fooducer, og Mads Illum Hansen, markedschef i FødevareDanmark. Foto: Fooducer

Fødevareproducenter får i fremtiden bedre mulighed for at kunne markedsføre sig tættere og direkte over for bl.a. slagtere, oste- og fiskehandlere.

Det skyldes, at paraplyorganisationen FødevareDanmark og Danmarks største platform for fødevarevirksomheder, Fooducer, har indgået en samarbejdsaftale.

Aftalen, der gælder fra 1. august, betyder, at medlemsvirksomhederne får fælles økonomiske fordele med direkte adgang til Fooducers PIM-system, dvs. Product Information Management, og store fødevarenetværk.

Hertil kommer fordele fra FødevareDanmarks branchepolitiske og juridiske rådning.

– Det giver producenter, grossister, indkøbere og detailbutikker i fødevarebranchen hurtig og direkte adgang til lovpligtig produktdata og til informationer om, hvad der findes af produkter på markedet, deres historier og hvilke afsætningsmuligheder der er for dem, siger markedschef i FødevareDanmark, Mads Illum Hansen, i en pressemeddelelse.

– Det vil yderligere styrke kendskabet til alle de spændende produkter, vi har i Danmark og forhåbentlig hjælpe flere af dem frem på hylderne til glæde for forbrugere og virksomheder, siger Fie Hansen-Hoeck, CEO og medstifter af Fooducer.

 

 

DEL
Forrige artikelHirtshals tror på vækst med pantfri handel
Næste artikelShobr fortsætter med nethandel
Henrik Denman
Uddannet som journalist på Danmarks Journalisthøjskole i 1983. Har skrevet om dagligvarehandel og detailhandel generelt siden 1986, først som redaktør af fagbladet DetailBladet 1986-2007 og siden 2007 som journalist på Dansk Handelsblad. Skriver nyheder og reportager.