Flere unge vil være salgsassistenter

Arkivfoto: Ulrik Samsøe Figen

Mængden af elever, der i januar og august i år indledte det første skoleforløb med henblik på at komme ud at arbejde i en butik, er steget med 9 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.

Det viser tal fra det merkantile Uddannelsesnævnet.

I alt 4.805 unge og voksne er begyndt på salgsassistentuddannelsens grundforløb i 2017. Godt en tredjedel af eleverne har afsluttet en niende eller tiende klasse, men har derefter været ude af skolen i en periode, inden de er gået i gang med grundforløb, GF2.

Hver femte har taget en studentereksamen, inden de er gået i gang med grundforløbet til salgsassistent.

De ældste får først praktik

Ifølge tal fra Uddannelsesnævnet er det da også de lidt ældre elever, der har lettest ved at få en elevplads. I 2016 havde ni ud af ti af dem, der fik en uddannelsesaftale, været ude af folkeskolen nogle år, inden de indledte salgsassistent-uddannelsen.

Knap 30 pct. havde en studentereksamen.

I år er det ind til videre godt 80 pct. af dem, der har underskrevet en uddannelsesaftale, der ikke komme direkte fra folkeskolen, og knap 30 pct. er studenter.

En af årsagerne til, at praktikstederne vælger unge, der har været ude af skolen i et eller flere år, kan være erhvervsskolereformen, der trådte i kraft efter sommerferien 2015. Den medførte en halvering eller mere af den tid, de unge går i skole, inden de begynder i praktik.

Mens den tidligere HG varede to år, skal de elever, der ikke kommer direkte fra skolen, kun et halvt år på grundforløb GF2, inden de skal fi nde en praktikplads. Kommer de direkte fra folkeskolen varer grundforløbet GF1 og GF2 et år.

DEL
Forrige artikelØgede investeringer i fødevarebranchen
Næste artikelDansk Supermarked ansætter flere salgselever
Helle-Karin Helstrand
Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har stort set siden været tilknyttet Dansk Handelsblad. Har i perioder også arbejdet freelance på en lang række magasiner og fagblade. Skriver nyheder, reportager og redigerer avisens navnestof. Tager billeder og mindre videoer.