Forkert eller manglende mærkning af fødevarer betød sidste år, at Dansk Supermarked måtte trække varer tilbage fra butikkerne ca. 50 gange. Det koster koncernen masser af arbejdskraft hver gang, ligesom en tilbagetrækning kan give tomme hylder og utilfredse kunder.

Kvalitetschef i Dansk Supermarked Carina Jensen kan ikke sætte et præcist beløb på, hvad en tilbagetrækning koster.

– En enkelt, stor tilbagetrækning kan let løbe op i flere mio. kr., når man ser på hvad den koster både os og producenten. Når en vare er nået ud i butikkerne, skal vi aktivere adskillige mennesker, der skal fjerne varer fra både lager og butik, og dertil kommer det administrative arbejde. Og ofte er det jo ikke kun os, men også andre dagligvarekoncerner, der skal trække en given vare tilbage, siger Carina Jensen.

Selv om varen ikke fejler noget, bliver tonsvis af fejlmærkede varer hvert år kasseret.

– Hvis det er varer med kort holdbarhed, kan man ikke nå at ændre mærkningen. Andre gange er det for omstændeligt. I enkelte tilfælde kan vi sætte et skilt op i butikken, der fortæller om mærkningsfejlen, men falder skiltet eksempelvis ned, eller sker der en fejl, så en vare ikke bliver fjernet fra hylderne, kan det koste butikken en bøde på op til 60.000 kr., siger Carina Jensen.

Mærkningsfejl kan være livstruende

Dansk Supermarked vælger ofte at få varen ud af butikken så hurtigt som muligt.

– Står en vare på lager i en Netto for eksempel, kan der være fare for, at medarbejder i bedste mening sætter varen ud i butikken igen. Er der tale om manglende mærkning af et allergen, kan det være livsfarligt for en forbruger at spise produktet. Det skal vi undgå, siger Carina Jensen.

Udover manglende registrering af allergener kan en mærkningsfejl eksempelvis være i fejl økologikoder/jordbrug på frugt og grønt, forkert holdbarhed eller manglende oversættelse af udenlandsk tekst.

– Er den på norsk eller svensk, så den er til at forstå for en dansk forbruger, kan vi ofte på dispensation og sælge den alligevel, siger Carina Jensen.

Dansk Supermarked har et tæt samarbejde med producenterne med koncernens eget mærkningsprogram, ”Kend Varen”, der betyder, at alle private label varer er mærket på samme måde. Det kan eksempelvis være udspecificering af nogle indholdsstoffer og tilføjelse af holdbarhed i åbnet og uåbnet stand – hvor det ikke er et lovkrav.

– Vi oplever ofte, at producenterne har problemer med at finde ud af mærkningsreglerne, siger Carina Jensen.

Dansk Supermarked inviterede derfor til en mærkningskonference i Dansk Supermarkeds nye auditorium i domicilet i Aarslev ved Aarhus, hvor fl ere end 150 producenter og leverandører deltog.

– Mærkningsreglerne er komplicerede. Vi er nødt til at hjælpe hinanden med at få styr på dem, siger Carina Jensen.

 

TILBAGETRÆKNINGER KOSTER TIMER OG IMAGE
1)
Glutenfri Pizza uden dansk mærkning medfører kassation af
ca. 6500 dybfrosne pizzaer i de knap 500 Netto butikker.
Butikkerne anvender min. 300-400 timer til at registrere,
kontrollere, dokumentere og finde et enkelt Lot/dato blandt
de øvrige pizzaer.
2)
Marmelade med fejl på etiketten tilbagetrækkes i ca. 120
Bilka- og Føtex-varehuse, hvilket medfører kassation af over
3000 enheder.
Tidsforbrug i butikkerne er på min. 120 timer til at registrere,
kontrollere, dokumentere og finde et enkelt Lot/dato blandt
de øvrige marmelader.

I begge tilfælde er der omkostninger i de administrative afdelinger,
lager og logistik samt tabt omsætning.
Kædernes image påvirkes af en dårlig kundeoplevelse, da
kunder går

DEL
Forrige artikelEr en mandel i makronen vildledning?
Næste artikelMatas vil samarbejde med flere apoteker
Helle-Karin Helstrand
Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har stort set siden været tilknyttet Dansk Handelsblad. Har i perioder også arbejdet freelance på en lang række magasiner og fagblade. Skriver nyheder, reportager og redigerer avisens navnestof. Tager billeder og mindre videoer.