“Far ville ikke kautionere”

To venner fra Himmerland var blandt de allerførste franchisetagere i Rema 1000. De mødte først skepsis, men siden blev kædens værdier også tydelige for omverdenen

Torben Nielsen og Poul H. Andersen Rema 1000 franchisetagere
Torben Nielsen (til venstre) og Poul H. Andersen har arbejdet i Rema 1000, siden de første butikker åbnede i Danmark. Foto: Claus Jensen

Torben Nielsen og Poul H. Andersen har arbejdet i Rema 1000, lige siden kæden åbnede de første butikker i Danmark i midten af 1990’erne.

Dansk Handelsblad har mødt de to venner til en samtale om kædens udvikling i løbet af de 25 år.

I dag er Torben Nielsen købmand i en travl Rema 1000-butik i Nørreport Centret i Holstebro, mens Poul H. Andersen efter nogle år som købmand er blevet regionschef i Nordvestjylland. Både købmanden og regionschefen husker, at kæden i de første år skulle bevise, at den var kommet for at blive.

– Der var mange, der ikke troede på os – heller ikke industrien. De kunne godt grine lidt af os, men med tiden fik de respekt for os, siger Poul H. Andersen.

– Skepsis blev mindre for hver dag, og efterhånden blev det os, som de gerne ville lege med. De vil os gerne – også vores holdninger og værdier, supplerer Torben Nielsen.

Nu skal du være købmand

De første Rema 1000-butikker åbnede i Danmark med ansatte butikschefer. Først senere blev butikscheferne afløst af franchisekøbmænd. Dengang var franchisekonceptet ikke så udbredt, og Rema 1000-kæden kunne endnu ikke fortælle succeshistorier om Rema-købmænd med millionindtægter.

Torben Nielsen oplevede, at der var skepis fra omverdenen. Han fik tilbuddet om at blive købmand i Rema i Struer, hvor han var butikschef, og det var et tilbud, som han ikke havde mulighed for at sige nej til, hvis han ville blive i butikken.

– De sagde ”du skal” til mig, men jeg kendte jo butikken, så jeg vidste, at det ikke kunne gå helt galt, siger han.

Den unge butikschef skulle lægge et indskud på en kvart million kroner for at blive købmand, og hans løn ville i fremtiden være afhængig af butikkens økonomi.

– Mine forældre syntes ikke om det. Jeg spurgte min far, om han ville kautionere for et lån. Det ville han ikke, fortæller købmanden med et smil, der antyder, at han ikke bærer nag over faderens manglende risikovilje.

Familieforetagende

Internt i kæden var der dog tro på fremtiden, og Torben Nielsen blev anbefalet at sige ja til at blive franchisekøbmand af sin daværende regionschef i Rema og andre fra kæden. Butikschefen fik skaffet pengene og blev købmand.

– Det hele var så nyt dengang. Jeg var vist nummer 18 med en franchisekontrakt. Flere af kollegerne fra de andre kæder syntes, det var modigt af mig, siger Torben Nielsen. Han blev siden Rema-købmand i Holstebro, og han er klar til at fortsætte her i mange år endnu.

– De to ældste af mine børn og min kone er ansatte i butikken, og vi engagerer os meget. Det er en livsstil. I den lille by, hvor jeg bor, hedder jeg ikke Torben – jeg er ”Rema-Torben”, siger købmanden.

– Tidligere har jeg sagt, at jeg ville stoppe som Rema-købmand som 45-årig. Det siger jeg ikke længere, siger Torben Nielsen, som i dag er 46 år.

– Jeg har også altid haft lyst til at komme på arbejde om mandagen. Vi skal have det sjovt med at gå på arbejde, så skal vi nok tjene penge på et tidspunkt, siger Poul H. Andersen.

Tydelige værdier

Rema 1000 er berømt for at have sine otte grundlæggende værdier mejslet i sten flere steder steder i Skandinavien.

Både købmand og regionschef oplever, at kædens værdier er blevet stadig mere tydelige gennem årene, efterhånden som de er blevet indarbejdet. Begge nævner flere gange, at den gensidige respekt fylder meget – både i forhold til kæden, leverandører, kolleger, ansatte og kunder.

– Som jeg oplever det, behandler vi leverandørerne med respekt, siger købmanden.

– En leverandør er en samarbejdspartner, supplerer regionschefen.

– Og når jeg ringer til Reitan Distribution, har vi altid en dialog om tingene, og det er med en god tone og med respekt for hinanden, så kommer man langt. Jeg har aldrig skændtes med hverken direktører eller regionschefer, siger Torben Nielsen.

– Men det kan vi nå endnu, indskyder Poul H. Andersen spøgefuldt.

Gensidig respekt

De to gamle venner husker at have udvekslet synspunkter om butiksudtryk, tidspunkter for aflevering af varer og regnskaber – men det har altid været ud fra en fælles forståelse.

– Det lyder forkert at kalde det at ”diskutere”, jeg vil hellere sige at ”sparre”, sige Poul H. Andersen.

– Vi har en god, sober dialog om tingene i stedet for, at der bare skal rettes ind til højre, mener Torben Nielsen.

Regionschefen peger på, at købmandens rolle har ændret sig siden de første år. Efterhånden som butikkerne er vokset i omsætning og antal medarbejdere, tæller købmandens egne arbejdstimer i butikken mindre.

– Tidligere fyldte du som købmand mere i medarbejderstaben. Men i dag har du to souschefer, og du skal have mange mennesker til at fungere, siger regionschefen.

Købmand Torben Nielsen lægger vægt på, at den gensidige respekt også gælder i butikken.

– Mine medarbejderes forslag er lige så gode som mine egne, og når vi laver arbejdsplaner i butikken, gør jeg det sammen med medarbejderne, fortæller han.

Systemer giver frihed

Torben Nielsen oplever, at råderummet som købmand er blevet større i løbet af de år, han har været i Rema-kæden.

– Det er frihed under ansvar. Jo mere system vi har i tingene, des mere frihed har vi. Der er ingen tvivl om, at det er blevet mere kompliceret at være købmand end for 25 år siden, men Rema 1000 har nogle gode systemer, vi kan bruge, så det bliver ikke så stor en byrde, siger købmand Torben Nielsen.

– Vi har fået mange nye systemer i Rema 1000 – lønsystemer og varesystemer. Det er blevet mere strømlinet, og når jeg snakker med kolleger i andre kæder, kan jeg se, at vi ikke er bagud. Der er nogle mekanismer i vores system, så vi arbejder for hinanden og ikke mod hinanden. Værdierne og enkeltheden i systemet er blevet skarpere gennem året, tilføjer regionschef Poul H. Andersen.