Coop Lokal, Coop Discount, Coop Super og Coop Irma.
For en udenforstående virker det helt naturligt og ganske enkelt at skifte skiltene ud og give Coops kæder et nyt fælles navn – ganske som det allerede er i blandt andet Sverige.
Om det så skal være Brugsen eller Coop kan der nok være mange meninger om, men Coop som et fælles ”fornavn” ville være en ganske logisk følge af lanceringen af webshoppen Coop.dk Mad.
Et fælles navn og logo er da også på vej og har været det i nogen tid. Dels er der den synlige sammensmeltning af brugskæderne, der har fået ensartet inventar, dels har de nye butikker fået en facade, der på den ene side signalerer Brugs og på den anden side den geografiske placering.
Det sås første gang, da Brugsen på Store Kongensgade i København åbnede maj 2016, og den geografiske placering blev en del af logoet. Nye brugser har siden dengang alle fået den geografiske placering med i logoet, ligesom både Kvickly og Dagli’- og LokalBrugsernes logo nu ligner hinanden til forveksling.
Et andet ”tegn” er titlen formatdirektør, der blev indført for brugserne i forbindelse med en stor ledelsesændring i sommeren 2016. Da blev kædedirektørerne afløst af formatdirektører, og det hedder de selvfølgelig, fordi det i fremtiden kommer til at handle om forskellige formater under den samme Coop-kæde – ikke om kæder.
Trak sammensmeltning tilbage
Men let skal det ikke være at skifte navn i en stor og tung og ikke mindst 150 år gammel organisation, der både skal have den store gruppe af selvstændige – og stædige Høgsted-modstandere – brugsforeninger med, og derudover har 1,7 millioner medlemmer, hvoraf de mest passionerede blander sig i debatten i diverse bestyrelser.
Rygterne havde ellers svirret nogle måneder, da topchef Høgsted i august indrømmede over for Økonomisk Ugebrev, at han havde planer om at omdøbe kæderne, så de fik samme navn. Det skabte røre i geledderne, og for kort tid siden lovede han, at de fem Coop-kæder skulle beholde deres navne.
På de indre linjer arbejdes der dog fortsat med et fælles navn. Men det er ikke nok med et fælles fornavn. Der skal være et ”efternavn”, der fortæller kunderne, hvilken type dagligvarebutik de er på vej ind i. Et af problemerne med et nyt fælles navn er nemlig, at en pæn del af Coop-butikkerne ligger side om side. Det gælder blandt andet SuperBrugsen og Fakta, der flere steder er naboer – og hvorfor have to butikker i samme kæde liggende side om side, hvis de ikke kan tilbyde noget forskelligt?
Derfor skal de – som den kommende konceptdirektør Mikkel Karlsson siger – under alle omstændigheder fortsat differentieres – også på navnesiden. De skal signalere, at de dækker forskellige behov: Det lokale mødested i landdistrikterne, den lille hurtige med discountvarerne, den større til de store indkøb eller storbyfænomenet Irma til ”speltsegmentet” m.fl.
Konceptdirektøren skal samle familien
Opgaven at samle kæderne og følelserne i Coop-familien, så der i høj grad bliver tale om en kæde med butikker i forskellige størrelser eller formater om man vil, ligger nu hos Mikkel Karlsson, den nye konceptdirektør. I stedet for at opfinde den dybe tallerken eller rettere koncepter, der sælger varer, i flere forskellige afdelinger i Coop, skal Mikkel Karlsson nu skabe én stor afdeling, der skal forbedre økonomien i baglandet.
Coop har allerede hentet et ”tocifret millionbeløb” på blandt andet at skabe et inventarsæt, der er ens for de to Brugs-kæder og Kvickly, en samling af HR-afdelingerne og ikke mindst en fælles markedsføring.
Nu skal det bredes ud, så Fakta og Irma kommer med ind under paraplyen, og der er helt sikkert mange flere millioner kroner at spare ved en yderligere ensretning i et ”enklere Coop”. Så mon ikke det kan være med til at mildne stemningen over nogle år, så kæderne – undskyld formaterne – kan smelte sammen – og det behøver vel ikke at vente så længe, selv om Mikkel Karlsson spår, at det ”ikke nødvendigvis (bliver) i vores tid”.
Kunderne er for de flestes vedkommende ligeglade. Mange kender alligevel ikke forskellen.
