Få varehuse koster dagligvareomsætning i København

Få varehuse og mangel på salgskvadratmeter koster dagligvareomsætning i København. Aarhus er bedst til at tiltrække kunder udefra af de fire største kommuner

Københavns Kommune har ingen Bilka-hypermarkeder og kun få varehuse. Derfor tager mange af kommunens borgere turen til Bilka i Fields eller ned til Hundige og Ishøj, når der skal købes stort ind. Arkivfoto: Henrik Denman

Normalt tiltrækker landets allerstørste handelsbyer masser af kunder fra de omkringliggende kommuner. Men den tendens gælder ikke for dagligvarebutikkerne i Københavns Kommune, der er langt dårligere til at trække omsætning til udefra end dagligvarebutikkerne i Aarhus.

Det betyder, at der omsættes for 500 mio. kr. mindre i de københavnske dagligvarebutikker end der forbruges på årsbasis blandt kommunens 600.000 indbyggere.

Det viser Handelsbalance Danmark 2017 udgivet af Retail Institute Scandinavia, der angiver forbrugspotentialet i Københavns Kommune til 11,3 mia. kr., mens den faktiske dagligvareomsætning lå på 10,8 mia. kr. i 2015.

Dermed ligger Københavns Kommunes handelsbalanceindeks målt på dagligvaresalg på 85, hvilket er det laveste indeks blandt landets fire største kommuner.

– Københavns Kommune har – i modsætning til de tre andre store kommuner – ikke noget Bilka, så derfor kører kunder ud af kommunen til Fields i Tårnby eller ned til Ishøj og Greve. Desuden har København kun tre varehuse, hvor Aarhus har 14 og Odense og Aalborg hver seks. Så en pæn del af forklaringen er denne markante forskel i de fire kommuners dagligvarestruktur.

– Men der er også et reelt underudbud af salgskvadratmeter i København, idet der her er fire indbyggere per salgskvadratmeter, hvor Aarhus er nede på tre og Odense og Aalborg ligger helt nede på to indbyggere per salgskvadratmeter, forklarer Henning Bahr. direktør i Retail Institute Scandinavia.

Varehuse tiltrækker kunder

Som en yderligere forklaring angiver Henning Bahr, at der i København er mange singler og små husstande, og at deres faktiske forbrug på take-away og udespisning måske er endnu højere end antaget.

Mens de københavnske dagligvarebutikker er dårlige til at trække omsætning fra nabokommunerne, er situationen en ganske anden for dagligvarebutikkerne i Aarhus Kommune.

Her er forbrugspotentialet for kommunens ca. 330.000 indbyggere 5,1 mia. kr., mens den faktiske omsætning for kommunens dagligvarebutikker lå på 7,4 mia. kr., svarende til handelsbalanceindeks på 129. T

il sammenligning er handelsbalanceindekset for dagligvarer i Odense og Aalborg kommuner på henholdsvis 104 og 100.

– De mange varehuse tiltrækker kunder fra nabokommunerne, lyder forklaringen fra Henning Bahr på, hvorfor de aarhusianske dagligvarebutikker er gode til at trække kunder til.

Store lokale forskelle

I rapporten fremgår det, at det især er i det nordlige Jylland, på Esbjerg-kanten og omkring Aarhus og Kolding, der formår at generere en omsætning, der overgår områdets forbrugspotentiale.

Derimod er der adskillige kommuner i især hovedstadsområdet, der ikke formår at udnytte det forbrugspotentiale, der findes.

Tårnby Kommune topper med en dagligvareomsætning på 2 mia. kr. set i forhold til forbrugspotentialet på 799 mio. kr. listen over hovedstadsområdets kommuner med det største handelsbalanceindeks på 223.

I den anden ende ligger kommunerne Egedal og Brøndby med et handelsbalanceindeks på henholdsvis 60 og 59.

I Brøndby Kommune er dagligvareomsætningen således 422 mio. kr., mens indbyggerne på årsbasis køber dagligvarer for 631 mio. kr.

– Tårnby har Fields med Bilka, hvorimod de to andre soveby-kommuner har mange, der arbejder udenfor kommunen samt stærke detailhandelscentre i nabokommunerne Hillerød, Hørsholm samt Glostrup og Ishøj mv., siger Henning Bahr.

En samlet plan

Selv om det er en svær opgave, mener han godt, at Egedal og Brøndby kommuner kan udnytte og understøtte dagligvarepotentialet bedre.

– Det kræver en sammenhængende plan for detailhandelsudvikling tænkt holistisk ind i hele kommunens befolknings- og erhvervsplan, lyder rådet fra Henning Bahr.

I kommunerne omkring København er det her, man finder de største forskelle i handelsbalanceindekset, men der er også betydelige forskelle i andre dele af landet.

F.eks. omkring Aarhus, hvor nabokommunen Favrskov har et handelsbalanceindeks på 80, mens det er 119 i Syddjurs.

Lokal handel skaber både vækst i form af arbejdspladser, øgede lokal bosætning og skatter.

Og mange kommuner har potentiale til at hæve dagligomsætningen yderligere, mener Henning Bahr.

– Der skal laves en samlet plan for hver kommunes bedste handelsområde, hvor både private og offentlige investeringer ses i sammenhæng. Den nye planlov giver både nye muligheder og varsler nye trusler, hvis man sover i timen, siger han.