Få sællerter fylder medicinsalg

Detailhandlens salg af håndkøbsmedicin er steget med 47 pct. siden 2006, og det er betydeligt mere end stigningen i apotekernes salg af liberaliseret håndkøbsmedicin, som er på 2,5 pct. i samme periode.
Det er en opgørelse fra Statens Seruminstitut, der viser udviklingen. Nye tal fra Danmarks Apotekerforening viser, at detailhandlens salg er koncentreret på få storsælgende lægemidler.
Ud af de ca. 540 lægemiddelpakninger, som detailhandlen må sælge, står fire lægemiddelgrupper for 89 pct. af omsætningen.
Sællerter
Det drejer sig om Nikotintyggegummi, som alene står for over halvdelen af detailhandlens omsætning, og desuden er det svage smertestillende lægemidler (15 pct. af omsætningen), næsespray mod forkølelse (13 pct. ) og halsmidler (7 pct. ).
Danmarks Apotekerforening påpeger, at størstedelen af de liberaliserede lægemidler således ikke reelt føres i supermarkeder og hos materialister.
Sundhedsstyrelsen har forpligtet detailhandlen til at føre et minimumssortiment på ni forskellige produkter, men reelt er det meget få lægemiddelgrupper, som omsættes i detailhandlen, viser Danmarks Apotekerforenings tal for omsætningen i de seneste 12 måneder frem til oktober 2014.

Resten af indholdet 
er kun for medlemmer.

Prøv 4 uger gratis