Erhvervsministeren forlader regeringen

Brian Mikkelsen skal være adm. dir. for Dansk Erhverv

Brian Mikkelsen har netop som erhvervsminister besøgt Meny i Christiansfeld for at høre om konsekvenser af grænsehandlen

Erhvervsminister Brian Mikkelsen er udnævnt til ny adm. direktør for Dansk Erhverv. 

Han afløser Jens Klarskov, der fratræder straks.
Bestyrelsesformand Jens Mathiesen siger i en pressemeddelelse:

”Jeg vil gerne anerkende og takke Jens Klarskov for den store indsats han siden 2008 har ydet Dansk Erhverv sammen med Dansk Erhvervs dygtige medarbejdere. Der er tale om et meget flot stykke arbejde, der har resulteret i den stærke position Dansk Erhverv har i dag. Men tiden er inde til at lade nye kræfter træde til, der kan føre Dansk Erhverv videre i henhold til vores strategi.”

Brian Mikkelsen udtaler:

”Efter mange spændende og interessante år i politik, er tiden inde til at prøve kræfter med nye udfordringer. Jeg er beæret og stolt over at være Dansk Erhvervs nye adm. direktør. Jeg kender jo Dansk Erhverv rigtig godt, ikke mindst formandskabet, forretningsudvalget og bestyrelsen og de virksomheder, de repræsenterer i Dansk Erhvervs folkevalgte organer.”

Partifællen Rasmus Jarlov bliver ny erhvervsminister.

DEL
Forrige artikelMejerier må nu kalde Danbo-oste laktosefri
Næste artikelCoop-topchef: Tiden er løbet fra de store varehuse
Helle-Karin Helstrand
Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har stort set siden været tilknyttet Dansk Handelsblad. Har i perioder også arbejdet freelance på en lang række magasiner og fagblade. Skriver nyheder, reportager og redigerer avisens navnestof. Tager billeder og mindre videoer.