Erhvervslivets fundament vil smuldre

Erhvervslivet i Hørsholm mister sit fundament, hvis tilladelse til at sælge dagligvarer fra Syrengrunden gives. Det er konklusionen fra Hørsholm og Omegns Handelsforening.
– Som udgangspunkt går jeg ind for, at der sker en udvikling i Hørsholm, siger Jens Jakobsen, formand for Hørsholm og Omegns Handelsforening. Han siger samtidig, at skal man ændre lokalplanen, så skal man overveje, hvad der findes af andre detailhandler i Hørsholm. For man vil meget hurtigt ødelægge fundamentet for de mindre erhvervsdrivende, og det er klart at erhvervslivet skal have planer, de kan forholde sig til, mener Jens Jakobsen.