Elever skal konkurrere i den kommende weekend

DM i Skills løber af stablen den 18. – 20. januar 2018 i MCH i Herning

DM i Skills 2017. Afslutningsceremonien i Gigantium i Aalborg. Foto: Skillsdenmark

Der er både gourmetslagterelever, elever fra delikatesserne, bagerelever og elever fra detailhandelsuddannelsen med i kampen, når det årlige DM i Skills snart løber af stablen igen.

Det sker i år i Messecenter Herning fra den 18. – 20. januar.

Ifølge SkillsDenmark slår stævnet endnu en gang rekord – det sker med i alt 61 tilmeldte fag – 42 konkurrencefag og 19 demonstrationsfag

Hvert år deltager flere hundrede elever fra erhvervsskolerne om at blive den bedste i de forskellige fag. Vinderne får mulighed for at deltage i WorldSkills og EuroSkills.