Dorte Wimmer er ny formand for internationale detaileksperter

Retail Institute Scandinavia overtager formandskabet for Ebeltoft Group

Dorte Wimmer. Foto: Retail Institute Scandinavia

Det danske analyse- og rådgivningshus Retail Institute Scandinavia overtager formandskabet hos det internationale netværk af retaileksperter, Ebeltoft Group.

Dorte Wimmer, director hos Retail Institute Scandinavia, har overtaget formandsposten efter Neil Stern.

Ebeltoft Group er en global alliance af retaileksperter bestående af mere end 20 analyse- og rådgivningshuse fra hele verden.

Formandskabet giver Retail Institute Scandinavia endnu større adgang til eksperter og viden på globalt plan og styrker analysehusets indsigt i udviklingen i detail såvel som i forbrugertrends og -tendenser internationalt, skriver Retail Institute Scandinavia i en pressemeddelelse.