DIZZY MIZZ LIZZY siger TAK ROCK

Mens Tim Christensen har haft travlt med sin solokarriere og senest sammen med Mads Langer, har det været stille omkring Dizzy Mizz Lizzy – den stilhed bliver langt om længe afløst af et gigantisk brag i 2015, hvor bandet ikke bare tager på en reunion Danmarkstour, men også udgiver et nyt album.
Da de annoncerede deres tour på mange af de største areaner og spillesteder i Danmark, blev billetterne revet væk på få timer. Siden har de annonceret flere ekstra koncerter og festivalkoncerter. 2015 kommer i den grad til at stå i Dizzy’s tegn, ligesom vi har set det med D-A-D i 2014. De to bands har sågar planlagt et par koncerter sammen.
TILBAGE TIL RØDDERNE OG TID TIL AT SIGE TAK ROCK
Dizzy Mizz Lizzy har givet meget til rockmusikken, men de har også fået meget, og i forbindelse med deres reunion og comeback, er det nu blevet tid til, at de siger Tak Rock. Det sker naturligvis sammen med Royal Beer, hvor de i hele 2015 vil være Tak Rock kampagnens ansigter og musik i tvspots, radioen, på plakater og naturligvis på dåserne ude i butikkerne.
Dizzy Mizz Lizzy har dybe rødder i den nyere danske rockhistorie, og mange mellem 25 og 40 år er vokset op sammen med Dizzy Mizz Lizzy, måske i endnu højere grad end det var tilfældet med D-A-D, og bandet når endnu bredere ud.
Bandet er perfekte som ambassadører og mentorer i forbindelse med Tak Rock, da de har prøvet det hele. De har kæmpet fra bunden i talentkonkurrencer, og kender derfor gamet og konkurrencerne. De har været på toppen i mange år og har prøvet alt fra de største scener til udlandseventyr.
Dizzy Mizz Lizzy er klar til at tage en tur back down memory lane, både med deres egen musik, men de er også klar til at være med til at finde morgendagens talenter i det spirende danske vækstlag, som findes i Tak Rock. Tim Christensen er vidt og bredt kendt i landet for sin musik og er ikke blot kendt, men i den grad også anerkendt som en af landets bedste musikere. Han vil derfor sammen med resten af bandet være perfekt frontfigurer i et stort rockår, der også markerer Tak Rock’s 5 års jubilæum, der tidligere har talt navne som Kashmir, Sort Sol, Veto/The Floor is Made of Lava og senest D-A-D. Nu er der fuld nostalgi og helt ny energi med et af Danmarks største rockbands gennem tiderne – det bliver vildt.
DIZZY MIZZ LIZZY
• “Dizzy Mizz Lizzy” solgte mere end 250.000 eksemplarer
• 90’ernes store rockhits som Love is a Loser’s Game, Silverflame og Waterline
• 2015 Arena Tour udsolgt på under 2 timer • Albumaktuelle for første gang i næsten 20 år
• Den mest loyale målgruppe for øl er vokset op med Dizzy Mizz Lizzy