Discountkæde mobbes for lille prisfald

En pakke toastbrød er sat ned med 45 øre i Fakta

Prisnedsættelsen vil i de fire uger, markedsføringsloven tillader det, være markeret i butik med en prisfaldsflap. Derefter vil prismarkeringen på de nedsatte varer i Fakta ligne andre varer. - Vi vil ikke skrive fast lav pris på nogle varer, for alle vores priser er faste lave priser, siger Stina Glavind. Fra Faktas tilbudsavis.

Coop Fuldkornstoast er sat ned fra 9,95 kroner til 9,50 kroner, mens en drikkeskyr eksempelvis er sat ned fra 13,95 kroner til 13,50 kroner.

Dagligvarekoncernen satte for fire uger siden priserne ned på en lang række varer og lancerede samtidig "fastlavpris".

Men det er ikke alle kunder, der kalder 45 øre for en prisnedsættelse.

Eksempelvis skriver Anders Søby Hemmingsen på sin Instragram-profil: Nu er det bare pinligt, Fakta. Hans følgere støtter ham med bl.a. "det så dumt ahaha".

Der dog også en følger, der opfordrer ham til at tjekke den procentvise nedsættelse - og der ikke skal faktisk ikke meget mere til at rykke et step op i en af avisernes pristjek.

Netto mister terræn i avisernes pristjek

Informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen, tager situationen med et smil og siger til Metroxpress:

- Samlet set koster prisfaldene os et pænt tocifret millionbeløb. Så vi er glade for, at der er opmærksomhed omkring det, og vi tager det med et smil, at der er nogle, der synes, at enkelte prisfald er små. Vores erfaring er, at selv små prisfald har betydning for, hvad forbrugerne køber.

Prisen på hver fjerde af Coops lavprisvarer er uændret