Delikatesser på vej i Givskud

Kalø Delikatesser åbner i den tidligere kiosk på Go’ On tanken i Givskud. På åbningsdagene 26. og 27. april byder Bente og Hans Kalø på blandt andet kaffe og pandekager. “Vi vil også servere hjemmelavet syltetøj og brændte mandler til pandekagerne, og så skal der også være smagsprøver på specialøl fra Jelling og Fur, tzatziki og vores hjemmelavede krydderier,” siger Bente Kalø. Parret har tidligere boet på Bornholm og Fur, hvor de producerede deres krydderiblandinger og selv kørte rundt i landet for at sælge dem. Men nu får forretningen altså en mere permanent adresse på tankstationen i Givskud.