Danske kortdata blandt de mest sikre

Mens international detailhandel oplever store problemer med datasikkerhed og svindel med kreditkort, er sikkerheden til gengæld høj i dansk detailhandel. Det betyder, at der herhjemme kun i et meget lille omfang sker svindel med kreditkort i de fysiske butikker.
Dermed adskiller detailhandlen i Danmark og det øvrige Norden sig fra mange andre dele af verden. En ny rapport fra det amerikanske kommunikationsfirma Verizon viser, at mange virksomheder glemmer at vedligeholde alle sikkerhedskrav for kreditkort.
Det øger risikoen for, at der sker brud på datasikkerheden.
Men i Danmark er sikkerheden høj.
- Vi er nået langt i Danmark, når det gælder sikkerhedskravene.
I Skandinavien er vi meget længere end man er mange andre steder i verden.
Det skyldes indførslen af chip og PIN-kode, som blev indført for en række år tilbage. Det var et vigtigt skridt. Nu har vi taget endnu et skridt i den rigtige retning med udskiftning af de mange terminaler, som gør det endnu sværere at aflure kreditkortdata, siger Chris Lund-Hansen, der er adm. direktør for Point.
Hos Verizon siger professional services manager Kim Haverblad:
- Hos små detailhandlere ser vi typisk, at der bliver brugt skimmingudstyr på deres kortterminaler eller at man bytter terminalerne.
Når vi taler om større detailhandelsvirksomheder, ser vi, at de bliver udsat for hacking i det centrale computersystem, hvor kreditkortinformationer bliver stjålet.
Chip og PIN
Virksomhederne skal vedligeholde de såkaldte PCI-standarder for at sikre brugen af betalingskort i butikkerne. Det er krav, som stilles af kreditkortselskaberne.
Hvis virksomheder ikke leve op til sikkerhedskravene, risikerer de at blive udsat for hackere, så kortdata bliver stjålet, siger Kim Haverblad. Rapporten fra Verizon viser, at mange virksomheder glemmer at leve op til sikkerhedskravene.
Det er dog ikke tilfældet i Danmark, hvor brugen af chip og PIN-koder har gjort det stort set umuligt for kriminelle at manipulere med korttransaktioner, siger Chris Lund-Hansen. Han påpeger, at der kun sker meget få tilfælde med kortsvindel i de fysiske butikker eller hos butikskæderne i Danmark.
- I dag er det ikke i den fysiske detailhandel i Danmark, at der foregår svindel med kort. Det sker typisk på nettet, nogle enkelte tilfælde med skimming udstyr på ubemandede benzinstationer, og hvor forbrugerne bliver afluret over skulderen, når man hæver penge i automaten, siger Chris Lund-Hansen.
"I Skandinavien er vi meget længere end man er mange andre steder i verden. " CHRIS LUND-HANSEN, POINT
SIKKERHEDSKRAV
For at øge sikkerheden i butikkernes kortterminaler har de internationale kortselskaber som VISA, American Express og Mastercard skærpet kravene til betalingsterminaler. Alle nye terminaler skal leve op til særlige krav, bl.a. følgende:
PCI-sikkerhedsstandarder udstukket af de internationale kortselskaber.
PCI-sikkerhedskrav til beskyttelse af PIN-koder.
Europæiske krav til chippen på betalingskort.
Sikkerhedsstandard, der skal sikre, at softwaren i betalingsterminalen overholder kravene fra PCI. Det betyder bl.a. , at kortnumre ikke kan lagres i terminalen.
Kilde: point transaction systems

Resten af indholdet 
er kun for medlemmer.

Prøv 4 uger gratis