Dansk Supermarked åbner nyt i Starbucks og Carl’s Jr.

Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand

Dansk Supermarked fortsætter udbygningen i sine to franchisekæder.

Burgerkæden Carl’s Jr. åbner nummer seks i Nordeuropa i Bilka i Odense til efteråret, og den globale kaffekæde Starbucks på Store Torv i det centrale Aarhus 23. august.

Det bliver Starbucks nummer 21 i Danmark, hvoraf Dansk Supermarked står for de 15.

Bilka Odense får sin Carl’s Jr.-burgerrestaurant i forbindelse med en gennemgribende ombygning i stil med den, som Bilka’erne i bl.a. Vejle, Hundige, Esbjerg og Tilst har fået de senere år.

DEL
Forrige artikelSe hvem er nye i ledelserne
Næste artikelNormal er oppe på 47 butikker
Jesper Veber Knudsen
Har i mere end 15 år siden uddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole beskæftiget sig med erhvervsjournalistik om især detailhandel og fødevarer. Før Dansk Handelsblad har han bl.a. arbejdet på Foodwire.dk, Økologi & Erhverv og som medredaktør på Levnedsmiddelbladet. Er daglig leder af bladets redaktion og skriver især nyheder og analyser.