Dansk grænsehandel i Sverige for 1,3 mia.

Danske forbrugere især i hovedstadsområdet er helt pjattede med at købe slik i Sverige. Årsagen er enkel:
Den store forskel på afgifter på chokolade- og konfekturevarer i Danmark og Sverige gør svenske butikker til et slaraffenland for sliksultne danskere.
Indkøb af billig slik er med til at drive danskernes grænsehandel på den anden side af Øresund. Danskernes samlede grænsehandel af dagligvarer i svenske butikker var i 2013 ca. 1,3 mia. dkr. , mens danskernes indkøb af udvalgsvarer i svenske butikker blev 1,8 mia. dkr..
I alt blev det godt tre mia dkr. Det er stort set på niveau med det foregående år.
Det er dog ikke store tal sammenlignet med nordmændenes grænsehandel i Sverige, som i 2013 blev på 13,2 mia. dkr..
Følsom grænsehandel
Det fremgår af en ny kortlægning af de nordiske landes grænsehandel i Sverige, som er foretaget af HUI Research og Svensk Handel.
Grænsehandlen stod i 2013 for fire pct. af den totale detailhandel i Sverige.
Nordmændenes grænsehandel i Sverige ser ud til fortsat at kunne vokse, mens danskernes købelyst i Sverige er mere afhængig af valutakursen.
Det indebærer ifølge HUI Research, at de svenske grænsehandelsbutikker må tilbyde mere end bare lave priser.
- Grænsehandlen fra Danmark er meget mere følsom end den norske. Vi tror ikke, at man vil opføre centre og butikker, der specielt retter sig mod de danske forbrugere i fremtiden. Det vil være risikabelt, så det afhænger meget af valutakursen, siger Henrik Vestin, der er analytiker ved HUI Research.
"? Grænsehandlen fra Danmark er meget mere følsom end den norske.
Henrik Vestin, Hui Research"
DANSKERNES GRÆNSEHANDEL
Antal danskere, som har købt disse dagligvarer pr. rejse i Sverige i 2013:
48% Slik
47% Fødevarer
24% Alkoholfrie drikke
11% Vin/spiritus
9% Parfume
6% Tobak
5% Apotekervarer
Så meget er disse varer billigere i Sverige end i Danmark (2012-tal)
29% Spiseolie
28% Alkoholfrie drikke
18% Brød
14% Fødevarer
13% Fisk/skaldyr
12% Kød
8% Mælk/ost
2% Tobak
-12% Vin/spiritus
Kilde: Hui Research 2014

Resten af indholdet 
er kun for medlemmer.

Prøv 4 uger gratis