Dansk Cater samler sine lagre på Sjælland

Cateringvirksomheden vil have mere fokus på Østdanmark

Dansk Cater flytter sit lager i Slagelse til AB Catering København og lageret i Nykøbing Falster til BC Catering Roskilde. Målet er at styrke cateringselskabets position på Sjælland.

– Vi ser et fortsat stort potentiale i region Sjælland og i Storkøbenhavn. Kundernes ønsker såsom større bredde i sortimentet og øget fleksibilitet er vigtige parametre både nu og i fremtiden. Med brugen af ny teknologi indenfor lagerstyring og yderst effektive bestillingsmuligheder kan vi tilbyde flere kunder et større vareudbud, mere inspiration og endnu større tilfredshed ved at samle vores kræfter på Sjælland, siger adm. dir. i Dansk Cater, Steen D. Pedersen, i en pressemeddelelse.

Flytningen skal bl.a. give en række synergieffekter, men vil samtidig koste job.

Selskabet etablerede i august 2016 en ny Inco cash & carry-forretning i Glostrup bl.a. for at imødekomme den stigende efterspørgsel, fordi selskabet de seneste 2-3 år har oplevet en “kraftig vækst” på Sjælland inden for distribueret salg og cash & carry.

DEL
Forrige artikelFusionsgigant henter synergi-milliarder
Næste artikelDanish Crown indgår partnerskab med Alibaba
Helle-Karin Helstrand
Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har stort set siden været tilknyttet Dansk Handelsblad. Har i perioder også arbejdet freelance på en lang række magasiner og fagblade. Skriver nyheder, reportager og redigerer avisens navnestof. Tager billeder og mindre videoer.