Danish Crown og Tulip rykker sammen i Randers

Et samlet hovedkvarter på ca. 23.000 kvadratmeter skal give synergieffekter

De ansatte på Danish Crowns hovedkontor arbejder i dag på tre forskellige adresser. Foto: Danish Crown

Slagterigiganten Danish Crown og datterselskabet Tulip planlægger nu at bygge et fælles hovedkontor i Randers med udgangspunkt i lokalerne i Sdr. Borup, hvor Tulip har produceret pålæg.

650 medarbejere fra tre lokationer skal samles på en adresse, hvilket ifølge en pressemeddelelse fra Danish Crown vil kunne betale sig som følge af synergieffekter og eliminering af spildtid til transport mellem de nuværende adresser.

– Både medarbejdere, ejere og gæster vil kunne se, hvad vi stammer fra – hvad vores DNA er – og hvem vi er. Indendørs er tanken at etablere et innovationskøkken og et masterchef-køkken med modningsrum til oksekød og skinker. I planerne indgår også en historisk udstilling om Danish Crown, fortæller Preben Sunke, CFO og medlem af direktionen i Danish Crown.

Der skal samtidig indrettes en slagterbutik, hvor medarbejderne kan købe ind.

Samlet set vil hovedkvarteret, der skal stå klar i 2020, være på ca. 23.000 kvadratmeter.

DEL
Forrige artikelCoop åbner møbelbutik nummer fire
Næste artikelFødevarevirksomheder får hjælp til ansvarlighed
Helle-Karin Helstrand
Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har stort set siden været tilknyttet Dansk Handelsblad. Har i perioder også arbejdet freelance på en lang række magasiner og fagblade. Skriver nyheder, reportager og redigerer avisens navnestof. Tager billeder og mindre videoer.