Danish Crown finansierer opkøb med lån

Den Nordiske Investeringsbank finansierer Danish Crowns vækst

Lån fra Den Nordiske Investeringsbank skal finansiere Danish Crowns vækst. Foto: Danish Crown

Den Nordiske Investeringsbank (NIB) og slagterikoncernen Danish Crown har underskrevet en syv-årig låneaftale på 100 mio. euro.

Lånet skal bidrage til finansieringen af Danish Crowns løb af DK-Foods i Danmark og Gzella Meat Group i Polen. Desuden skal det finansiere opførelsen af et nyt forarbejdningsanlæg i Kina.

Danish Crown og datterselskabet Tulip Food Company købte i marts pepperonigiganten DK-Foods, der er Europas førende producent af pepperoni til pizzaindustrien.

Det er ambitionen hos Danish Crown og Tulip at blive den foretrukne leverandør til den europæiske pizzaindustri.

I marts faldt også købet af Gzella Meat Group i Polen på plads. Fabrikken har et moderne produktionsanlæg, der årligt forarbejder 72.000 tons kød.

Danish Crowns nye produktionsanlæg i Pinghu nær Shanghai skal forarbejde kød fra Danish Crowns slagterier.