Dagrofa klar med sin CSR-strategi

Arbejdet med ansvarlighed skal være mere synligt for købmænd og medarbejdere samtidig med, at indsatsen skal blive mere konkret

Sortimentet hos købmændene skal reflektere de forskellige sider ved ansvarlighed i form af f.eks. økologiske varer, dyrevelfærd, fair trade og miljø mv. Arkivfoto: John Ehbrecht

Dagrofa har arbejdet med ansvarlighed eller bæredygtigt købmandskab i mange år. Nu vil koncernen gøre dette arbejde mere synligt for både købmænd og medarbejdere og for omverdenen, samtidig med at indsatsen for at styrke ansvarlighed bliver mere konkret.

Derfor er Dagrofa i gang med at føre sin nye CSR-strategi ud i livet.

I spidsen for dette arbejde står Mogens Werge, der er CSR-ansvarlig i Dagrofa.

Han siger om baggrunden for den nye strategi:

– Det drejer sig om, hvordan man som virksomhed kan opføre sig ansvarligt – ikke lovligt, for det skal man naturligvis, men ansvarligt, det der rækker ud over lovgivningen. Det har man arbejdet med længe i købmandssektoren, men der har været behov for en mere fokuseret og koordineret indsats. Jeg har flere gange oplevet, at andre uden for købmandssektoren overrasket har spurgt, om vi også arbejder med ansvarlighed. På den måde er vi slet ikke på lystavlen.

– Det er ærgerligt, for vi arbejder lige så seriøst med ansvarlighed som alle mulige andre. Derfor har vi udarbejdet en samlet CSR-strategi. Min opgave er så at få strategien virkeliggjort – at få den ud og leve i virksomheden og hos købmændene.

Dagrofas CSR-strategi hviler på fire ben.

Strategiens fire ben

Det ene ben er sortimentet, som er helt centralt. Her skal Dagrofa være ajour i forhold til det sortiment, som virksomheden tilbyder købmændene, men naturligvis også i forhold til forbrugerne.

– Sortimentet skal reflektere de forskellige sider ved ansvarlighed i form af f.eks. økologiske varer, dyrevelfærd, fair trade og miljø mv. Opgaven er at være med til at presse på for, at vi får et stadig mere bæredygtigt sortiment. Meget af det har købmændene i forvejen, men måske er der steder, hvor man godt kunne gøre en mere konsekvent indsats.

Det andet ben er hele butiksdelen – den lokale, ansvarlige butik.

– Vi har naturligvis ingen råderet over, hvad den selvstændige købmand gør, men vi bliver også nødt til at se på, hvordan man lokalt kan arbejde med bæredygtighed. Det kan f.eks. være madspild eller andre lokale initiativer eller projekter som henkastet affald i lokaleområdet, som der kommer mere og mere opmærksomhed på. Det kan vi ikke dirigere fra centralt hold, det er noget, den enkelte butik kan gøre. Vi kan have en dialog med vores købmænd om, hvordan man kan drive en mere ansvarlig butik og fremme nogle af de temaer.

Det tredje ben er det engagement, Dagrofa som virksomhed skal udvise – ikke kun de varer, virksomheden tilbyder købmændene, men også gennem f.eks. sit medlemskab i UN Global Compact, som er et sæt retningslinjer for virksomheders brug af ansvarlighed, og Dansk Initiativ for Etisk Handel.

– Vi skal som virksomhed også være i dialog med vores omverden, så vi ikke bare sidder og putter os. Vi er i gang, men nu vil vi i højere grad kommunikere mere omkring vores arbejde og holdninger inden for bæredygtighed.

Det fjerde ben går på Dagrofa som arbejdsplads. Her arbejder vi med temaer som ligestilling og inklusion med social ansvarlighed.

– At arbejde med disse ting kan også være en måde både at fastholde og tiltrække medarbejdere. Jeg tror, at stadig flere medarbejdere gerne vil arbejde i virksomheder, som har værdier og holdninger, siger Mogens Werge.

DEL
Forrige artikelOpkøb baner vej til markedstoppen
Næste artikelTyske discountere tager føringen i Europa
Henrik Denman
Uddannet som journalist på Danmarks Journalisthøjskole i 1983. Har skrevet om dagligvarehandel og detailhandel generelt siden 1986, først som redaktør af fagbladet DetailBladet 1986-2007 og siden 2007 som journalist på Dansk Handelsblad. Skriver nyheder og reportager.