Dagligvarer fylder mindre i grænsebutikkernes tilbudsaviser

Arkivfoto: Henrik Denman

Grænsebutikkerne ved den dansk-tyske grænse sendte i 2017 næsten 5000 sider med tilbud og varer, som kæderne gerne ville fremhæve, mod nord til Danmark. Det er godt en femtedel flere sider end i 2016, viser en ny analyse fra tilbudsdata.dk.

Mængden af varer, der er markedsført i tilbudsaviserne, er med en stigning på 10 pct. dog ikke øget tilsvarende.

Til trods for at der er kommet flere tilbudssider til de danske forbrugere fra grænsehandlen, er der sket et fald i antallet af markedsførte dagligvarer. Faldet er marginalt, men dagligvarernes andel i tilbudsaviserne faldt også fra 2015 til 16. Således udgjorde de i 2015 29 pct., og i 2017 lå andelen kun på 25 pct.

Kød, smør og ost kom for alvor i tilbudsaviserne fra grænsekioskerne, da det danske Folketing indførte den danske fedtafgift i efteråret 11. Afgiften blev fjernet igen i 2014, men dagligvarerne havde da gjort sit indtog i grænsehandlen.

Faldet i mængden af markedsførte dagligvarer ligger kun på knap 1 pct., men den andel, som dagligvarerne udgør af den samlede tilbudsmængde, er faldet med 2,7 pct. det seneste år.

De øvrige kategorier i analysen er nonfood, hvis andel med knap 5 pct. er stort set status quo, og grænsehandelsvarerne som øl, vin, spiritus, konfekture, sodavand og personlig pleje, hvis andel udgør 70 pct. og er øget med 3 pct.

Store variationer

Det er dog ikke en entydig tendens. Således har nogle dagligvarer fået mere plads, mens andre har fået mindre.

Eksempelvis er varer som kaffe og te blevet markedsført 36 pct. mere i 2017 end året før – og det endda før afgifterne på de varme drikke blev sænket i Danmark med årsskiftet.

Markedsføring af fisk, fjerkræ og frugt og grønt er ligeledes øget, og håndkøbsmedicin har været markedsført 41 pct. mere i 2017 end 2016.

Til gengæld er der sket et fald i det antal gange, som is er blevet markedsført med, på 36 pct., mens der er 13 pct. færre tilbud på morgenmad, babyartikler og bistro og deli.

Der er også store variationer over, hvem der har skåret ned, og hvem der har udgivet flere sider. I top og bund ligger Priss med en stigning i antal markedsførte varer på 43 pct. fra 2016 til 2017, mens Zentralmarkt har reduceret antallet af tilbud med 33 pct.

DEL
Forrige artikelIngen Dankort-rekord i påsken
Næste artikelLeverandører kobler sig på nye trends
Helle-Karin Helstrand
Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har stort set siden været tilknyttet Dansk Handelsblad. Har i perioder også arbejdet freelance på en lang række magasiner og fagblade. Skriver nyheder, reportager og redigerer avisens navnestof. Tager billeder og mindre videoer.