Coops crowdfunding er gået i dvale

Lige nu står ingen i kø for at låne penge af dagligvarekoncernens medlemmer

Coop, der tæller kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Fakta og Irma, er blevet meldt til Fødevarestyrelsen for vildledende markedsføring i ny kyllingekampagne. Illustration: Ulrik Samsøe Figen

Én mio. kr. – det er, hvad der er blevet rejst i Coops crowdfunding-projekt de seneste otte måneder. Lige nu er der nemlig ingen iværksættere, der står i kø for at låne penge.

Coop rejst i løbet af det år, Coop Crowdfunding har eksisteret, rejst 11 mio. kr. til lokale fødevare­produ­cen­ter.

– Man har brugt meget energi på at lancere Coop Crowdfunding. Men jeg tror, at vi har undervurderet, hvad det kræver at få de næste projekter på. Selv om alle lån er blevet finansieret hurtigt, er der stadig et stykke vej til, at mange virksomheder selv henvender sig, siger Nicolai Jæpelt, der siden januar i år har været projektansvarlig for Coop Crowdfunding.

Han mener, at Danmark er nogle år bagefter med crowdfunding og oplever, at nogle synes, det er tiggeri.

Projektet betyder, at Coops medlemmer kan udlåne penge til alt fra lokale fødevareproducenter som whisky-producenten på Ærø til Dagli’ Brugsen i Uldum. Til gengæld får medlemmerne mellem tre og 11 procent i rente.

Fem-  til otte nye låneprojekter er ifølge Nicolai Jæpelt på vej.

 

Originalartikel

DEL
Forrige artikelPositivt resultat i Royal Biscuit
Næste artikelDet statslige dyrevelfærdsmærke er lidt mere kendt end Coops
Helle-Karin Helstrand
Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har stort set siden været tilknyttet Dansk Handelsblad. Har i perioder også arbejdet freelance på en lang række magasiner og fagblade. Skriver nyheder, reportager og redigerer avisens navnestof. Tager billeder og mindre videoer.