Coop udruller bestil og hent til hele landet

I 2019 vil Coop-butikker i alle egne af landet tilbyde kunderne et miks af bestil og hent samt hjemmelevering

Morten Viktor, kommerciel direktør for Coop.dk MAD. Foto: Coop

Som allerede skrevet i Dansk Handelsblad i sommer vil Coop sammensmelte onlinehandel med de fysiske butikker.

Læs også: Coop vil sammensmelte onlinehandel med fysiske butikker

I dag tager Coop så for alvor hul på udrulningen, som i starten vil koble udvalgte fysiske butikker sammen med onlinesupermarkedet Coop.dk MAD.

Det betyder, at kunderne nu kan bestille deres dagligvarer online og få deres varer hos udvalgte lokale butikker eller som i dag via Coop.dk MAD.

Udrulningen af bestil og hent startede i sidste uge, hvor konceptet blev testet, og fra i dag bliver Kvickly Kalundborg den første butik til at åbne helt op for den nye service.

Og i næste uge bliver Brugsforeningen for Als og Sundeved koblet til konceptet.

Landsdækkende service

I løbet af 2019 vil Coop-butikker fordelt over hele landet tilbyde lokalkunderne et miks af bestil og hent samt hjemmelevering.

– Vi starter i dag en service, der for alvor kan give onlinehandlen med dagligvarer sit afgørende gennembrud i Danmark. Med bestil og hent kombinerer vi den lokale styrke i form af lokale butikker med et lokalt udvalg af varer med online-handelens convenience. Lagt sammen med Coop.dk MAD, som forbrugere allerede kender, bliver den nye service et tilvalg, der kan gøre hverdagen lidt lettere for danskere over hele landet, siger Morten Viktor.

Bestil og hent vil især blive udbredt i de dele af Danmark, der ligger udenfor de største byer, hvor Coop.dk MAD har time-levering.

Det betyder, at kunder i disse områder kan få deres online-varer hurtigere end i dag.

I første omgang kan man bestille inden midnat og hente varer fra næste formiddag. Senere vil bestillingstiden blive endnu kortere, lyder det fra Coop.

Læs også: Teknologidirektør i Coop: Fremtidens dagligvarehandel er digital og personaliseret

 

DEL
Forrige artikelCO-RO på opkøb i Kina
Næste artikelMælkeprisen rammer højeste niveau nogensinde
Søren Tougaard
Uddannet journalist fra DJH i 2005. Har herefter blandt andet mandsopdækket detailverdenen for Retail Institute Scandinavia og senest arbejdet som selvstændig journalist og kommunikationsrådgiver med fokus på detail, fødevarer og energi. Skriver nyheder, dybde og reportager.