Coop går i samarbejde med madspilds-app

40 Coop-butikker vil i første omgang annoncere dato-mad via To Good To Go

Foto: Too Good To Go

Det vil især være brød og kager fra bagerafdelingen, som kunderne kan købe med op til 75 pct. rabat via madspildsapp’en To Good To Go, når Coop nu indleder et samarbejde med virksomheden i 40 Coop-butikker.

Inden udgangen af i år forventer Coop, at over 100 butikker er med i ordningen.

– Vi har de seneste tre år arbejdet med at reducere vores madspild, og sætte varer ned i pris, når de nærmere sig udløbsdato. Vi kan stadig gøre meget og ser derfor gerne på samarbejder, der kan hjælpe både os og vores kunder til at reducere madspildet. Too Good To Go er et fantastisk godt og sympatisk koncept, som vi også tror mange af vores kunder synes om, siger CSR-direktør Signe Frese, Coop.

Too Good To Go blev grundlagt i Danmark i slutningen af 2015 af en gruppe unge iværk-sættere. Over det seneste år har de skabt en international virksomhed med tilstedeværelse i Færøerne, Norge, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Schweiz og Australien. –

Too Good To Good har siden lanceringen redistribueret 1 million måltider eller 1200 ton mad.