Coop-formand rækker hånden ud til brugsforeninger

Ovenpå en hård tone i valgkampen håber Lasse Bolander nu på forsoning med de selvstændige brugsforeninger. ”Sammen er vi stærke”, lyder det fra formanden

Lasse Bolander håber på, at de selvstændige brugsforeninger og Coop sammen vil gøre brugsbevægelsen endnu stærkere. Foto: Ulrik Samsøe Figen

Det var en lettet Lasse Bolander, som gik de ventende medier i møde efter at have genvundet formandsposten i Coop Amba for tredje gang.

Med nød og næppe undgik han, at afstemningen skulle ud i anden afstemningsrunde, og den genvalgte formand mente, at valgresultatet med 62 stemmer af 123 mulige var en styrkelse af den siddende formands mandat.

Men Lasse Bolander erkender også, at der efter en særdeles hård debattone under valgkampen, nu venter en stor opgave med at samle brugsbevægelsen igen.

I de seneste uger har især direktører og brugsuddelere i de selvstændige brugsforeninger rettet en usædvanlig hård kritik mod Coop-formanden over, at Coop ikke tjener nok penge og har for lidt fokus på selve kerneforretningen.

– Jeg vil jo for det første gøre alt, hvad jeg kan for at række ud. Vi må sætte os ned igen og tale sammen i stedet for at stå i hvert sit hjørne og råbe ad hinanden. Og så handler det jo om konkrete handlinger. At vi rent faktisk bringer omkostningerne ned og kommer videre med det IT-system, der gør, at vi kan bringe omkostningerne ned. I hverdagen er der jo et samarbejde mellem de selvstændige brugsforeninger og Coop, og det kører faktisk i øjeblikket ganske glimrende, fordi der er enighed om, hvad det er for en plan, vi skal realisere. Og jo før jo bedre. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at dække de grøfter til, der er blevet gravet. Og det har jeg også en forventning om at brugsforeningerne vil gøre, fordi vi er én bevægelse, og sammen er vi stærke. Og det er vi heldigvis enige om i hele brugsbevægelsen, siger den genvalgte formand kort efter valgsejren.

Forventer du en form for forsoningsmøde med de selvstændige brugsforeninger?

– Både på skrift lige før valget og på mødet her har jeg rakt hånden ud. Formændene for kædeforeningerne og talsmændene var til stede, og det samme var formanden for Brugsforeningens Arbejdsgiverforening, så de har hørt det allerede. Og det er jeg ret sikker på, at de kvittérer for. Bolden lægger på begges banehalvdel, men nu har jeg rakt ud. Og så tager vi det derfra, siger Lasse Bolander.

Fokus på omkostninger

Coop har netop præsenteret et væsentligt forbedret driftsresultat på 527 mio. kr. Set i forhold til Coops omsætning på 44,8 mia. kr. er Lasse Bolander dog enig i, at indtjeningen stadigvæk er for lav.

Derfor har Coop også fokus på omkostningsbesparelser gennem opbygningen af et enklere Coop, som er et væsentligt element og indsatsområde for dagligvarekoncernen i den tre-årige strategiperiode, der løber til udgangen af 2020.

På landsrådsmødet gav bestyrelsesformand og direktionen netop en status på fremdriften i Coops strategi, og her var et af punkterne i præsentationen lavere omkostninger på hovedkontoret, fortæller Bolander.

– Løsningen er ikke at køre en grønthøster igennem Coop, men at gøre tingene mere effektiv. Ud af en omkostningsbase på over 40 mia. kr., så er hovedkontoromkostningerne måske højest 1 mia. kr., men der er jo også masser af andre omkostninger i regnskabet at spare på. Logistik f.eks., hvor vi bruger et noget højere milliardbeløb. Så der er en masse andre poster i regnskabet, som vi kigger på sammen med brugsforeningerne for på den ene eller anden måde at få bragt omkostningerne ned, siger Bolander, der til juni har haft formandsposten i Coop i 10 år.

Udnytte forretningsområder

Et væsentligt kritikpunkt af Lasse Bolanders formandskab har været, at Coop, set med de selvstændige brugsforeningers øjne, har haft for stor fokus på at etablere nye forretningsområder i stedet for at fokusere på at styrke kernedriften og indtjeningen i Coops 1.161 butikker.

Den kritik køber Lasse Bolander nu ikke.

– I gamle dage kunne man som virksomhed typisk leve af én forretningsmodel. Måden, man bliver nødt til at overleve på i fremtiden, tror jeg på, at man har flere forskellige forretningsmodeller. Vi skal fortsat blive ved med at drive så effektive butikker, som vi overhovedet kan, ved at bringe omkostningerne ned og sørge for, at vi har gode varer og god kundeservice. Men vi skal også tjene penge på måltidskasser. Vi skal også tjene på e-handel. Vi skal også udnytte, at vi har 1,7 mio. medlemmer, som vi har navn og adresse på og som er medejere, som efterspørger ydelser. Uanset om det er bankydelser eller nu forsikring, som vi lancerer. Vi skal også tage imod små forretningsmuligheder i Kina, som potentielt kan blive store, hvor kineserne vil have Irma-varer. Jeg tror, at vores måde at tjene penge på i fremtiden bliver lidt flere forskellige ting, end vi har været vant til i gamle dage, for der er intet, der tyder på, at det traditionelle dagligvaremarked vil vokse igen.

– Jeg kan ikke se for mig, at vi vender tilbage til en verden, hvor danskerne køber flere og flere råvarer og laver mere mad selv. Vi skal vænne os til, at vores kunder ikke nødvendigvis kommer for at handle, men de kommer, når de er sultne. Og det stiller nogle helt andre krav, end det, vi har været vant til, siger Bolander.

– Så når der har været en stor kritik af at kerneforretningen og breder sig over for mange forretningsområder, så er det ikke en kritik, du deler?

– Nej, det gør jeg jo ikke, for ellers havde jeg ikke været med til at stå bag den strategi, vi har lanceret. Det giver sig selv, men der er to ting i det. Jeg er enig med kritikerne i, at vi ikke tjener nok penge i kerneforretningen. Og det skal vi tage livtag med, og det gør vi gennem forenklinger, rationaliseringer, nyt IT og andre ting. Det skal vi gøre. Det er vi slet ikke uenige om. Forskellen er så bare, at jeg mener, at vi også bliver nødt til at være offensive og nytænkende og prøve nogle ting af.

En stærk brugsbevægelse

Under debatten i valgkampen har direktøren for Hvalsø Brugsforening på Sjælland, Kim Kanstrup, været ude at sige, at et genvalg af Lasse Bolander kan få uroen i Coop til at eskalere yderligere og gøre spørgsmålet om at forlade Coop-familien aktuel hos de selvstændige brugsforeninger.

– Jeg har ikke indtryk af, at det er noget, der aktuelt kigges på, men det er klart, at man som brugsforening er frit stillet. Man kan også være helt selvstændig og selv købe sine varer ind og drive sin egen butik, eller man kan blive en del af en anden kæde. Det ønsker jeg jo ikke sker, for jeg ønsker en brugsbevægelse, der er så stærk som overhovedet mulig. Men i sidste ende bestemmer enhver forening jo for sig selv. Jeg og vi skal jo arbejde på, at det ikke er attraktivt at forlade Coop. Græsset skal ikke være grønnere på den anden side. Det er det, der er opgaven, at den ikke er, siger han.