Coop-brandet vurderes til 10 mia. kroner

Dagligvarekoncernen har det mest værdifulde brand i dansk dagligvarehandel og er rykket ind i top ti

Coop Danmarks hovedsæde i Albertslund. Foto: Coop

Knap 10 mia. kroner. Så meget er Coops brand værd ifølge den netop udkomne top 50 liste over de mest værdifulde danske brands. Listen er en del af en international top 500-liste, udgivet af det internationale rådgivningsfirma Brand Finance.

Ifølge brandindekset har Coop øget sin brandværdi, målt i kroner, med 47 pct. siden sidste år.

I 2016 var Coop placeret på en 11. plads, men dagligvarekoncernen er rykket en plads frem, og ligger nu på en 10. plads efterfulgt af Dansk Supermarked på plads nummer 12. Sidstenævnte er ligeledes rykket en plads frem.

Fakta indtager plads nummer 21 og er rykket tre pladser frem.

Rema 1000 ligger helt nede på plads nummer 34, men er rykket frem fra nummer 35.

Førstepladsen har Lego, mens Arla Foods følger lige efter som nummer to.

Carlsberg er rykket fire pladser tilbage til nummer 13 og Danish Crown er ligeledes bevæget sig bagud og ligger nu på en 18. plads.

Læs hele brandindekset samt de parametre, som de forskellige brands er vurderet på:

http://brandfinance.com/images/upload/bf_denmark_50_2017_locked.pdf

 

DEL
Forrige artikelFødevarebranche vil hjælpe forbrugere med sundhedsråd
Næste artikelFakta følger moderniseringsplan
Helle-Karin Helstrand
Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har stort set siden været tilknyttet Dansk Handelsblad. Har i perioder også arbejdet freelance på en lang række magasiner og fagblade. Skriver nyheder, reportager og redigerer avisens navnestof. Tager billeder og mindre videoer.