Carrefour investerer milliarder i nethandel

Franske Carrefour fyrer godt hver fjerde på hovedkontoret i en storstilet transformationsplan og vil i stedet investere 21 mia. kr. i nethandel over de kommende fem år

Foto: Carrefour

I  en ny strategiplan frem til 2022 vil den franske detailkoncern Carrefour Group skære 2 mia. euro, ca. 15. mia. kr.,  i de årlige omkostninger fra 2020 for i stedet at intensivere investeringerne i nye vækstområder og især i udviklingen af koncernens e-handelsforretning.

Transformationen henimod en mere digital forretning betyder, at Carrefour vil fyre 2.400 medarbejdere på det franske hovedkontor, hvor der i dag sidder 10.500 ansatte.

Carrefour har sat som mål at nå en omsætning på 5 mia. euro om fem år på salg af fødevarer over nettet og sidde på mindst 20 pct. af det franske marked, oplyser koncernen.

Derfor vil Carrefour nu seksdoble investeringerne indenfor nethandel til 21 mia. kr. over de næste fem år, meddeler Carrefour i 2022-planen “En ny ambition for gruppen”.

DEL
Forrige artikelCoops prisfald er uigennemsigtigt
Næste artikelDanskere slås på pris – Kina tæver Amazon
Søren Tougaard
Uddannet journalist fra DJH i 2005. Har herefter blandt andet mandsopdækket detailverdenen for Retail Institute Scandinavia og senest arbejdet som selvstændig journalist og kommunikationsrådgiver med fokus på detail, fødevarer og energi. Skriver nyheder, dybde og reportager.