Butikkerne øgede dankortomsætningen med 7 pct. i februar

Sammenlignet med februar 2015 købte danskerne for 1,4 mia. kroner mere på Dankortet.

Foto: Point

 

Februar i år havde en ekstra dag, og det er medvirkende årsag til, at danskerne svingede Dankortet en ekstra gang i år sammenlignet med februar sidste år.

Således er handlen med Dankortet i de fysiske butikker 6,8 pct. større i februar i år. Det svarer til en øget handel på 1,4 mia. kroner.

Det viser tal fra Nets.

Den samlede handel med kortet er 13 pct. højere i februar i år end året før. Det svarer til et øget salg for 3,1 mia. kroner og i alt 27,2 milliarder kroner.

I alt blev der gennemført 95,9 millioner betalinger og overførsler med Dankort i februar.

DEL
Forrige artikelØget sundhed på Arlas dagsorden
Næste artikelVIDEO: Foodexpo 2016
Helle-Karin Helstrand
Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har stort set siden været tilknyttet Dansk Handelsblad. Har i perioder også arbejdet freelance på en lang række magasiner og fagblade. Skriver nyheder, reportager og redigerer avisens navnestof. Tager billeder og mindre videoer.