Brugsforening forfremmer uddeler til direktør

Uddeler Allan Knudsen, 38 år, tiltræder 1. marts 2018 i en nyoprettet stilling som direktør for Nørre Nebel Brugsforening

Foto: Allan Knudsen
Royal Unibrew 18.01.2018-24.01.2018

Endnu er Allan Knudsen uddeler i SuperBrugsen Nørre Nebel, men fra 1. marts næste år tiltræder brugsuddeleren i et nyt job som direktør for Nørre Nebel Brugsforening, der udover SuperBrugsen Nørre Nebel også omfatter Dagli'Brugsen Tarm, Dagli'Brugsen Horne og Dagli'Brugsen Lyne med forventet overtagelse 1. januar.

Dertil kommer dagligvarebutikken i Sdr. Omme Statsfængsel og et 20 pct. ejerskab af Region Syddetail A/S, som driver benzinanlæg og vaskehaller.

Positiv udvikling
- Vores butikker er inde i en positiv udvikling, og vi har oplevet en markant vækst gennem en årrække. Strategien er fortsat at vokse og at skabe størst mulig synergi mellem foreningens forskellige forretninger til glæde for medlemmerne. Vi mener, at Allan er den helt rigtige til at sikre dette, siger formanden for Nørre Nebel Brugsforening, Peter Krogh Hjortdal, i en pressemeddelelse.

Allan Knudsen har været uddeler i SuperBrugsen Nørre Nebel siden 2011, og har, ifølge brugsforenings formand, en stor del af æren for forretningen og foreningens fremgang.

Rekrutteringen efter en ny uddeler sættes i gang umiddelbart efter nytår.