Brexit tvinger Arla til stor spareplan

Ny plan skal sikre Arla Foods mere end tre mia. kr. i besparelser inden udgangen af 2020

Arla Foods bliver stærkt påvirket af Brexit og iværksætter derfor en stor spareplan, forklarer adm. direktør Peder Tuborgh. Foto: Niels Åge Skovbo

Brexit, hvor Storbritannien er på vej ud af EU, rammer mejerigiganten Arla Foods hårdt. Det får nu koncernledelsen til at gennemføre en plan, der skal give mere end tre mia. kr. i besparelser inden udgangen af 2020.

Spareplanen er nødvendig dels på grund af Brexit og dels på grund af ændrede industripriser på fedt og protein, som påvirker Arlas konkurrencedygtighed over for koncernens internationale konkurrenter.

– De faktorer har påvirket vores lønsomhed, og som en ansvarlig virksomhed er vi nødt til at reagere for at udligne påvirkningen fra disse faktorer, siger adm. direktør i Arla Foods, Peder Tuborgh, i en kommentar.

Arla er allerede i gang med at gennemføre sin strategi, Good Growth 2020. Den nye spareplan kommer til at ligge i forlængelse af strategiplanen og skal forandre virksomheden ved at skabe betydelige effektiviseringer.

De skal forbedre afkastet til Arlas andelshavere og sikre en konkurrencedygtig mælkepris, og de skal gøre det muligt for Arla at kunne reinvestere i de dele af forretningen, der driver væksten.

 

 

DEL
Forrige artikelDagligvarebranchen skal skabe øget værdi
Næste artikelAnbefalinger skal løfte folkesundheden
Henrik Denman
Uddannet som journalist på Danmarks Journalisthøjskole i 1983. Har skrevet om dagligvarehandel og detailhandel generelt siden 1986, først som redaktør af fagbladet DetailBladet 1986-2007 og siden 2007 som journalist på Dansk Handelsblad. Skriver nyheder og reportager.