Varmen fra brændeovnen breder sig til cafébordene, hvor et par af kunder får en kop kaffe og et stykke kage.

reportage_skelhøje købmandsgaard_LetKøb_hkh (23)

Ved siden af bordene står en mandshøj julemand, en magelig lænestol og en reol med bøger og farverige puder til salg.

Som afskærmning ud mod kassedisken og udgangen er en mobil skillevæg, der fungerer som opslagstavle. Her hænger så mange avisudklip om butikken, at de må kunne gøre en hver købmand en lille smule misundelig.

Ja, for det er en dagligvarebutik, Dansk Handelsblad er på besøg i. En helt speciel en af slagsen, selv om der står LetKøb på facaden.

Skelhøje Købmandsgaard ApS fungerer som en socialøkonomisk virksomhed, og kun købmanden er lønnet af anpartsselskabet, der er ejet af en gruppe borgere.

– Jeg har hjælp af seks fleksjobbere, der er her mellem to og 12 timer om ugen, et par salgsassistentelever, der er i skolepraktik fra handelsskolen i Viborg og så en masse frivillige borgere. En lille gruppe af de frivillige arbejder ved kassen, men mange løser opgaver på lageret eller som pedeller eller håndværkere, siger 27-årige Michael Nielsen.

reportage_skelhøje købmandsgaard_LetKøb_hkh (5)

Han blev ansat som købmand i butikken i foråret. Inden da var han selv skolepraktikant i butikken, mens han tog sin uddannelse som salgsassistent.

– Det er en anden måde at være købmand på. Selv om jeg har nok at se til, er der altid tid til at snakke med hr. og fru Jensen. Personalet har for manges vedkommende forskellige større eller mindre udfordringer i livet, og så er det jo fantastisk at se, hvordan de udvikler sig, mens de er her, siger købmanden.

Stor offervilje

Ved skydedøren ind til den nedkølede frugt og grønt er en midaldrende mand i en lyseblå kedeldragt i gang med en oliekande.

reportage_skelhøje købmandsgaard_LetKøb_hkh (22)

– Døren peb, og så ringede vi efter Knud. Det er noget af det allerbedste ved at være købmand i sådan en butik. Man kan altid finde en frivillig til at løse et problem. Alle har en meget stor offervilje, smiler Michael Nielsen.

Borgeren i den blå kedeldragt sætter sig ved at cafébordene. Han hedder Knud Haaning og har sin egen virksomhed, Skelhøje Antik, i byen. Men selv om han har travlt med at restaurere antikke møbler, havde han tid til at savne butikken, da byen i en periode ikke havde nogen.

– Skelhøje har altid været en meget aktiv by, men da butikken lukkede, gik alt i stå. Jeg oplevede pludselig, at der gik måneder i mellem, at jeg så folk, som jeg plejede at snakke med en eller to gange om ugen, siger Knud Haaning og tilføjer, at nu er den gode stemning tilbage i byen.

Tredje gang…

Skelhøje Købmandsgaard åbnede for tredje gang i juni 2014. Da havde borgerne måttet undvære deres dagligvarebutik, siden december 2010 da den borgerejede Spar måtte give op. Den var opstået, da en selvstændig Spar-købmand, ikke kunne sælge sin butik til en anden købmand og derfor lukkede.

reportage_skelhøje købmandsgaard_LetKøb_hkh (16)

– Det handler for borgerne ikke kun om at have et sted at købe deres dagligvarer, men i lige så høj grad om at have et mødested. Vi har hverken skole eller idrætsforening, så butikken er det eneste sted, hvor man støder ind i hinanden. Derudover passerer Hærvejen og dermed en masse turister lige her udenfor. Vi er blevet en turistattraktion, fortæller købmanden.

Fem km fra Skelhøje, der har godt 500 indbyggere, ligger Frederiks med en Dagli’Brugs. Afstanden til Viborg er cirka 16 km.

Rom og whisky i litervis

Lige nu er det juletræer, der præger pladsen foran butikken. Men om sommeren er der borde til de mange vandrende eller cyklende turister.

– Vi har fået spiritusbevilling, og om sommeren har vi et fadølsanlæg, så kunderne kan få en øl til deres sandwich. De kan også få kaffe og kage, eller vi kan smøre et stykke brød med pålæg, fortæller Michael Nielsen.

reportage_skelhøje købmandsgaard_LetKøb_hkh (21)

Butikken har fravalgt bakeoff og har i stedet et samarbejde med Bageriet Nørgaard i Karup, og både brød og kager frister i glasdisken og i kurve bag disken.

Lige nu har en egetræstønde overtaget pladsen, hvor fadølsanlægget plejer at stå. På tønden står en mange liter stor flaske med otte år gammel rom. På hylden bagved står flere end hundrede forskellige flasker spiritus med hovedvægt på rom og whisky.

– Vi har et godt samarbejde med MacY i Frederiks. Direktøren er med i butikkens bestyrelse, og det betyder, at vi kan få de fleste af flaskerne i kommission. Ellers ville det ikke være muligt at have så stort et udvalg. Det trækker gode kunder til, selv om vi ikke sælger de helt dyre, siger Michael Nielsen, der er ved at lære de dyre dråber – og deres oprindelse – at kende.

Skelhøje Købmandsgaard:

– købmand Michael Nielsen er eneste fastansatte

– har seks fleksjobbere, skolepraktikanter og frivillige

– forventer at runde 5 mio. kroner (plus moms) i omsætning i 2016

– har et endnu ukendt overskud

– har et salgsareal på 250 kvadratmeter

I ledelsesberetningen fra sidste år skriver direktør for Skelhøje Købmandsgaard, Knud Valdemar Gaarn-Larsen:

”Det kan være ganske vanskeligt – næsten umuligt – at lave et socialt regnskab for Skelhøje Købmandsgaard, for hvilken værdi kan man tillægge, at folk snakker mere sammen, at man 10 timer hvert døgn både søgne- og helligdage har et sted at mødes? Hvilken værdi har det, at personalet snakker sammen om, at en trofast kunde ikke har været i butikken nogle dage – besøger kunden, og finder ud af, at han er syg? Hvilken værdi har det, at en person har mistet sit job på grund af en depression? Kommer i praktik i Købmandsgaarden og fem måneder senere er tilbage i sit gamle job? Jo, Købmandsgaarden har haft billig arbejdskraft en tid, men samfundet får fuld valuta retur! En hurtig optælling viser, at vi siden starten har haft mindst 70 forskellige personer enten ansat eller som fleksjobber eller frivillig eller i praktik eller under uddannelse.”