Bedre emballage skåner miljøet

Teknologisk Institut og producenter arbejder på at udvikle en papirbaseret emballage.

Selv om plastic ikke er det mest miljøvenlige materiale, vil plastic fortsat have en fremtrædende plads som emballage til fødevarer. Arkivfoto: John Ehbrecht

Plastic har i mange år været den foretrukne emballage til fødevarer. Selv om plastic ikke er det mest miljøvenlige materiale, vil plastic fortsat have en fremtrædende plads som emballage til fødevarer.

Det skriver brancheforeningen Dagligvareleverandørerne – DLF i det nye nummer af bladet “Foodmagasinet”. Her giver faglig leder på Teknologisk Institut, Karina Kjeldgaard-Nielsen, udtryk for, at papir med plasticegenskaber før for alvor vil blive udbredt om 10-20 år.

Teknologisk Institut og producenter arbejder på at udvikle en papirbaseret emballage, der kan holde gasser og væsker dels ude og dels inde, så både kvalitet og fødevaresikkerhed fortsat er i top.

I dag er det mest miljøvenlige alternativ til plastic bioplastic, som både kan være biobaseret og bionedbrygelig.

DEL
Forrige artikelSalget på Coop.dk Mad er næsten fordoblet på et år
Næste artikelRema 1000 øger sin kamp for netkunderne
Henrik Denman
Uddannet som journalist på Danmarks Journalisthøjskole i 1983. Har skrevet om dagligvarehandel og detailhandel generelt siden 1986, først som redaktør af fagbladet DetailBladet 1986-2007 og siden 2007 som journalist på Dansk Handelsblad. Skriver nyheder og reportager.