Avisgigant snuser til tilbudsavisomdeling

De eneste distributører af betydning af tilbudsaviserne i dag – ærkerivalerne FK Distribution og Post Danmark – kan få selskab af en landets største mediekoncerner, Ifølge Mediawatch har JP/Politikens Hus, der i forvejen har en omfattende distribution af dagblade og lokalaviser, registreret en række web-domænenavne – som bl.a. jatak-tilbud.dk.
Indholdsmæssigt ligger det mere end almindeligt tæt på FK Distributions fremgangsrige ordning NejTak+, hvor de enkelte husstande selv kan skræddersy hver deres tilbudsavis-pakke. Den er nu oppe på 400.000 tilsluttede husstande.
Koncerndirektør Dorthe Bjerregaard-Knudsen fra JP/Politikens Hus har kun en kort kommentar over for Dansk Handelsblad.
– Det er korrekt, at vi registreret navnene, vi har dog ikke yderligere at tilføje pt. , skriver hun i en mail.
Hos den ene af de to potentielt kommende konkurrenter, Post Danmark, tager salgsdirektør Anders Mittag positivt imod udsigten til en øget konkurrence.
– Der er to spillere på det her marked, så det er rimeligt gennemsigtigt. Skulle
der komme flere, så vil det
være godt for alle parter, både annoncørerne, os og for konkurrencen, siger han.
(jeve)