Arla skal hjælpe med ethiopiere med yoghurt-produktion

Foto: Folkekirkens Nødhjælp

Bæredygtig udvikling og hjælp til sultne og fejlernærede børn i Etiopien er målet for et projekt, som sættes i søen af et nyt partnerskab mellem Arla Foods Ingredients, Dansk Industri, Folkekirkens Nødhjælp og Global Alliance for Improved Nutrition (GAIN).

Projektet går helt konkret ud på at udvikle en næringsrig yoghurt, der skal produceres i Ethiopien. Den første yoghurt forventes at ramme hylderne i 2019.

– For Arla Foods Ingredients er dette projekt et fantastisk eksempel på, hvad det vil sige at drive bæredygtig forretning i tråd med FN’s verdensmål. Tiltag som dette er vejen frem, når målet er at sikre en langsigtet forbedring af sundheden og levestandarden for mennesker i et udviklingsland, siger Henrik Andersen, direktør for Arla Food Ingredients.

Projektet vil ifølge Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær hos Folkekirkens Nødhjælp, medføre øget indtjening og bedre levevilkår for mindst 400 bønder, som skal producerer mælk til yoghurten. Produktet vil desuden være det første på markedet, som både er næringsrigt og billigt for at nå den målgruppe, der har mest brug for ernæring.

Projektet er blevet til med støtte fra Danida og løber over tre år. Det forventes afsluttet i 2020, hvor yoghurtproduktionen skal kunne drives af lokale virksomheder på markedsvilkår.

DEL
Forrige artikelDanske kvinder køber julegaver Black Friday
Næste artikelFærre salgselever får læreplads
Helle-Karin Helstrand
Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har stort set siden været tilknyttet Dansk Handelsblad. Har i perioder også arbejdet freelance på en lang række magasiner og fagblade. Skriver nyheder, reportager og redigerer avisens navnestof. Tager billeder og mindre videoer.