Arla har rekordstort salg af økologiske varer

Mejerikoncernen vil nu tilbyde et fuldt sortiment på andre europæiske markeder ud over Danmark og Sverige

Mælk er blevet mere end 10 pct. dyrere for de danske husholdninger set over det seneste år. Foto: Arla

Arla havde i 2017 det hidtil største salg af økologiske mejerivarer. Salget af økologivarer voksede til 5,2 mia. kr., skriver FødevareWatch.

Arla har især succes med at sælge økologiske mejerivarer til kinesiske forbrugere, ikke mindst mælkepulver til børn, men det er fortsat nærmarkederne i Europa, som trækker størstedelen af koncernens økologiske salg.

Ifølge Fødevarewatch har Arla er stort salg af økologiske mærkevarer i Europa. Hertil kommer et betydeligt salg af økologiske mejeriprodukter, der sælges som private labels i de europæiske dagligvarekæder.

Arla har nu planer om at tilbyde et fuldt sortiment af økologiske mejerivarer på andre europæiske markeder ud over Danmark og Sverige.

DEL
Forrige artikelKundetal vokser i Føtex trods udskældt reklame
Næste artikelFICO Eataly World – verdens største fødevarepark
Henrik Denman
Uddannet som journalist på Danmarks Journalisthøjskole i 1983. Har skrevet om dagligvarehandel og detailhandel generelt siden 1986, først som redaktør af fagbladet DetailBladet 1986-2007 og siden 2007 som journalist på Dansk Handelsblad. Skriver nyheder og reportager.