Arla ansætter landechef med lang erfaring i Carlsberg

Helle Petersen ny landedirektør i Arla Danmark Arla Foods

Foto: Arla Foods

Arla Foods har ansat Helle Petersen som Senior Vice President i Arla Danmark.

Hun afløser Jakob Bernhard Knudsen, som bliver kommerciel ansvarlig for Arlas Europæiske forretning, med titlen Senior Vice President, Commercial Operations Europe.

Helle Petersen kommer fra en 25 år lang karriere i Carlsberg, hvor hun bl.a. har arbejdet som Global Marketingsdirektør for Tuborg og været udstationeret i udlandet i mere end 13 år.

Executive Vice President for Europa Peter Giørtz-Carlsen siger om Helle Petersen:

”Jeg glæder mig meget over, at Helle nu kommer til Arla. Hun er en erfaren leder med imponerende resultater over en lang række forskellige markeder, regioner, brands og forretningsområder,” siger Peter Giørtz-Carlsen.

Helle Petersen er uddannet i økonomi fra Syddansk Universitet og har en mastergrad i økonomi og Business Administration fra Odense Universitet.

Helle Petersen begynder i Arla Foods den 20. april 2020, hvor hun også vil blive en del af det europæiske lederteam.

Læs også: Cocio får ny direktør

Læs også: Arla-direktør: Vi kommer styrket ud af 2019