Arla åbner ny butik i Aarhus Centrum

Til oktober åbner Arla Unika & Ko i Klostergade i Aarhus Centrum. Arla Foods står bag den nye butik, som vil have prisvindende oste, unikke mejeriprodukter og udvalgte varer fra dansk gastronomi på hylderne. Arla Unika har haft en butik i Torvehallerne i København i noget tid, og de vil nu køre konceptet videre til Aarhus. Chef for Arla Unika Dorte Ruby siger, at de længe har drømt om at åbne en butik i Aarhus, og at de glæder sig til at byde kunderne inden for til det, de håber, vil rykke ved folks opfattelse af, hvad en butik er og skal kunne.
Kilder:Lokalavisen Aarhus Vest, sektion 1, side 16, 18-08-2015