Aqua d’or-stifter og Koff indgår partnerskab

Det nye selskab SEiMEi ApS vil producere sunde drikkevarer og snacks.

Foto: SEiMEi

Stifter af Aqua d’or, Allan Feldt, har nu indgået partnerskab med Koff A/S, der står bag flere danske fødevarevirksomheder – blandt andet Kohberg, Nakskov Mill Foods og Isis.

Helt konkret har Koff A/S købt anparter i Allan Feldts selskab SEiMEi, og målet er – med en god CSR profil, et lavt CO2 aftryk og brug af primært lokale danske råvarer – at producere sunde drikkevarer og snacks.

Lollandske SEiMEi producerer i dag lokale fødevarer og herunder blandt andet ”Fuldkornsjuice”.

Virksomheden vil præsentere et helt nyt snack-produkt på den kommende Foodexpo.