Al Mondelēz-emballage skal være genbrug i 2025

Mondelēz International vil bruge bæredygtige materialer og genbrug for at reducere emballage-spildet

Rob Hargrove. Foto: Mondelez International

Mondelēz International, der blandt andet fører en række internationale brands som Oreo, Milka, Daim og Stimorol, har forpligtet sig til, at alt emballage skal være lavet af genbrugsmaterialer i 2025, mens alt papir-emballage vil være bæredygtigt fra 2020.

Den gigantiske snacking-koncern omsætter for mere 25 mia. dollars, ca. 165 mia. kr., indenfor produkter som kiks, chokolade, tyggegummi, sukkervarer og pulverdrikke i 165 lande.

I en pressemeddelelse oplyser koncernen, at initiativet er en del af strategien om en cirkulær emballage-økonomi og vil hjælpe med at nå det langsigtede mål om, at intet emballage skal gå til spilde.

– Som global snacking-leder er vi forpligtet til at bruge bæredygtige materialer og genbrugs-emballage som en del af vores aktive bidrag til at reducere emballage-spild og etablere en cirkulær økonomi for emballage, siger Rob Hargrove, koncerndirektør for research, udvikling, kvalitet og innovation i Mondelēz International.

Flere initiativer 

Som en del af Mondelēz International nul-spilds strategi vil virksomheden dels gøre det lettere for forbrugerne at genbruge emballage, dels understøtte industrien om at højne genbrugsraten.

Gennem en række initiativer har Mondelēz International allerede opnået flere fremskridt til gavn for miljøet.

F.eks. har virksomheden i USA gjort emballagen til Oreo-kiks 23 pct. tyndere, hvilket alene har reduceret forbruget med omkring 1,5 millioner kilo pap om året.

Ca. 75 pct. af virksomhedens emballage er i dag lavet af glas, papir eller metal, mens ca. 70 pct. af det papir-baserede emballage er fra genbrugskilder.

DEL
Forrige artikelDankort-betalinger sætter ny rekord
Næste artikelRema og Kiwi vokser videre i Norge
Søren Tougaard
Uddannet journalist fra DJH i 2005. Har herefter blandt andet mandsopdækket detailverdenen for Retail Institute Scandinavia og senest arbejdet som selvstændig journalist og kommunikationsrådgiver med fokus på detail, fødevarer og energi. Skriver nyheder, dybde og reportager.