Årets Retail Award-vindere er kåret

To yngre varehuschefer skal sammen med en butikschef fra Spejder Sport på studierejse til Singapore

Detailhandlens Fagprøvepris og Danish Retail Award 2018 blev i dag uddelt på Børsen. Foto: Carsten Lundager

Tre af landets ’mest entusiastiske og forandringsskabende butiks- og varehuschefer’ har i dag modtaget den eftertragtede pris Danish Retail Award på Børsen i København.

Vinderne af Danish Retail Award 2018 blev:

Jonas Møller Christensen fra Kvickly Albertslund:

Foto: Carsten Lundager

Jonas Møller Christensen er blandt andet indstillet, fordi han med sit lederskab og engagement omfavner sine kunder og medarbejdere på en helt unik måde og har skabt resultater ud over det sædvanlige.

Jesper Høj Weidick fra Spejder Sport, Vejle:

Foto: Carsten Lundager

Jesper Høj Weidick er blandt andet indstillet, fordi butikken oser af stemning og atmosfære. En atmosfære med for eksempel afrikanske masker, udstoppede dyr og andet, som Jesper og personalet har haft med hjem fra ture og oplevelser verden rundt.

Morten Nyholm fra Føtex, Husum:

Foto: Carsten Lundager

Morten Nyholm er blandt andet indstillet på grund af sin unikke måde at tænke ud ad boksen og finde nye muligheder. Aktivitetsniveauet i varehuset er imponerende.

Fælles for dem alle er ifølge parterne bag prisen, ZBC, Dansk Erhverv og Dansk Handelsblad ‘deres evne til at tænke ud af boksen og skabe en række spændende aktiviteter, der skal være med til at gøre købsoplevelsen til noget særligt. Alt dette til glæde både for medarbejdere og kunder’.

Prisoverrækkelsen har i år haft fokus på temaet ”Fremtidens detailhandel – kan alt automatiseres?

Læs mere om prisen og vinderne på danishretailaward.dk

DEL
Forrige artikelAarhus-elever gør rent bord i fagprøvepriser
Næste artikelTyske Metro vil frasælge Real-kæden
Jesper Veber Knudsen
Har i mere end 15 år siden uddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole beskæftiget sig med erhvervsjournalistik om især detailhandel og fødevarer. Før Dansk Handelsblad har han bl.a. arbejdet på Foodwire.dk, Økologi & Erhverv og som medredaktør på Levnedsmiddelbladet. Er daglig leder af bladets redaktion og skriver især nyheder og analyser.