5.000 webshops gør klar til Apple Pay fra i dag

Endnu flere nordiske webshops er fra i dag klar til at modtage betalinger via Apple Pay

Logo: Apple Pay

Apple Pay blev introduceret i Sverige, Danmark og Finland i 4. kvartal 2017. Som et led i virksomhedens strategi om at sikre tilgængelighed for sine mere end 5.000 nordiske kunder, vil den danske betalingsvirksomhed, Clearhaus, i samarbejde med virksomhedens partnere, nu kunne understøtte betalinger med Apple Pay.

Med en markedsandel i Danmark på omkring 20 pct. tilbyder Clearhaus nu, i tæt samarbejde med partneren QuickPay, kunder i Danmark, Sverige, Finland, Storbritannien og Irland muligheden for at tilbyde Apple Pay i deres webshops.

”Udviklingen af mobilvenlig betalingsteknologi som eksempelvis Apple Pay skal ses som en indikation på, at forbrugernes behov og adfærd er i forandring. Nordiske online forretninger har nu muligheden for at rykke hurtigt og dermed forblive forrest i konkurrencen om forbrugerne ved at tilbyde kunder at betale med Apple Pay, hvis markedsandel uden tvivl vil stige i de kommende måneder,” udtaler Claus M. Christensen, adm.direktør i Clearhaus i en pressemeddelelse.

Ved brug af Apple Pay online skal forbrugerne ikke længere indtaste det 16-cifrede kortnummer, udløbsdato og sikkerhedskode.

DEL
Forrige artikelDanish Crown i samarbejde med foodservicegigant
Næste artikelNy Irma sætter øko-rekord
Søren Tougaard
Uddannet journalist fra DJH i 2005. Har herefter blandt andet mandsopdækket detailverdenen for Retail Institute Scandinavia og senest arbejdet som selvstændig journalist og kommunikationsrådgiver med fokus på detail, fødevarer og energi. Skriver nyheder, dybde og reportager.