Efter 300 butikker: Rema tonser videre

Rema 1000 har snuppet Dagrofas position som købmandssektorens største detailhandler - og fortsætter jagten på Netto

Foto: Ulrik Samsøe Figen

Torsdag 2. november åbnede Rema 1000 butik nummer 300 her i landet. Dagen efter var Dansk Handelsblad på besøg på Rema 1000s hovedkontor i Horsens, der umiddelbart efter fejringen af den milepæl hverken bar præg af tømmermænd eller hvilen på laurbærrene – højst en vis stilfærdig tilfredshed.

– Det er dejligt. I mange år var 300 butikker jo målsætningen, og da jeg kom med om bord i Rema havde vi 123 butikker, og 300 butikker var et meget ambitiøst mål, som lå et pænt stykke væk. Og nu er det virkelighed, siger adm. direktør i Rema 1000 gennem 12 år, Henrik Burkal.

Det ligger ikke til Rema-systemet at stoppe op for at dvæle ved fremgangen – i hvert fald ikke så længe. Der kommer yderligere fire butikker til i den resterende del af året, så totalen ved udgangen af 2017 lyder på 304 butikker. Og ifølge Henrik Burkal er der omkring 20 butikker til på vej i 2018 – nogenlunde det samme niveau som i år og indenfor Remas overordnede målsætning om en tilgang på 15-25 butikker om året.

Begrænset Kiwi-gevinst

Der er ikke noget loft for, hvor mange butikker det skal blive til med årene – og Rema fortsætter ufortrødent jagten på sit næste mål: positionen som landets største dagligvarekæde – målt på omsætning.

– Det handler grundlæggende om, at hver enkel butik skal være en sund virksomhed for købmanden og for Rema 1000 som helhed og være et aktiv lokalt. Når vi har tilstrækkeligt mange butikker, der gør det godt lokalt, så er ambitionen, at vi gør os fortjent til at være den største enkeltkæde. Det er ikke nogen regnearksøvelse, men handler om, at vi husker, at kunden er vores øverste chef, siger Henrik Burkal.

I dag sidder Dansk Supermarkeds discountkæde Netto tungt på tronen som største kæde, og Remas stræben mod førstepladsen måtte tidligere på året notere sig lidt af et tilbageslag, da Dagrofa-koncernen valgte at lukke sin discountkæde Kiwi. Pludselig kom der en betydelig “klump” af tidligere Kiwi-butikker ud i markedet – med tilhørende mulighed for at rykke ved balancen mellem de største discountkæder.

Rema endte med at sikre sig seks af Kiwis butikker, mens Dansk Supermarked og Netto tog det helt store stik hjem, da man overtog næsten samtlige de butikslejemål, som Dagrofa ville ud af. Netto har allerede nu åbnet 32 eks-Kiwi’er, og yderligere 10 er på vej næste år. Dermed kan Nettos omsætnings-forspring kun blive øget.

Fri for mellemvarer

Hvis Rema-topchef i dag begræder, at det gik, som det gik, skjuler han det imidlertid godt. – Vi har det okay med udfaldet, som det blev. Selvfølgelig kiggede vi på hele udbuddet af butikker, og vi lagde da også bud ind på en hel del. Vi kunne også have valgt at påtage os de samme forpligtelser, som andre (Dansk Supermarked, red.)vurderede rigtigt at påtage sig. Men det valgte vi ikke at gøre. Vi synes, at det er meget vigtigt, at det er en nøgtern vurdering, når vi går ind i butikker. Man skal passe på ikke at ryge ind i marginal-betragtninger, men sørge for, at der er et grundlag for en købmand at drive butik på, før det giver mening for kæden som helhed, siger han.

– Hvis der kommer for mange mellemvarer ind i systemet på den måde, så det afholder os fra at gøre det rigtige i de byer på et tidspunkt, hvor vi kan det, er det så en klog disposition?, spørger han.

– Lige som det var en drøm og en stor ambition at nå 300 butikker, er det nu en drøm og en stor ambition at blive størst. Men det er vigtigt ikke at blive væk i målet – men at træffe sunde beslutninger undervejs. Vi bygger sten på sten, og så tager det den tid, det tager, siger Henrik Burkal.

Størst hos købmændene

Med Kiwis forsvinden fra dagligvare- landkortet er der nu næppe tvivl om, at Rema 1000 har overhalet købmands-rivalen Dagrofa i et kapløb om, hvem der står for den største omsætning i købmændenes del af dagligvarehandelen. Rema holder også i år en vækstkurs tæt på de tocifrede procenter og når et salg på den gode side af 13 mia. kr., selv om Dagrofa-koncernen muligvis stadig vil være størst af de to samlet set, fordi koncernen også omfatter en foodservice-forretning, der sælger for 4,5 mia. kr.

Men Dagrofas detailkæder Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb omsætter til sammen mindre end Rema 1000, og Henrik Burkal medgiver lidt modstræbende, at Rema nu er større end rivalen.

– Det er vi jo. Men det er ikke noget, der har fyldt for os at blive størst i købmandssektoren. Det vigtige, der gennemsyrer hele organisationen er den værdi, at kunden er vores øverste chef, parerer han – og fortsætter:

– Vi håber selvfølgelig, at størrelse og vækst vil gøre det attraktivt for leverandørerne at arbejde sammen med os på fornuftige betingelser. Med de dynamikker, der er i branchen, er det vigtigt for leverandørerne, at der er flere sunde aktører af en væsentlig størrelse, mener Henrik Burkal.

Ekspansion for egen kraft

De mange år med kraftig vækst har givet Rema nogle “positive udfordringer” med lagerkapaciteten i hjembyen Horsens. Men da den korte kæde Løvbjerg valgte at skifte til Dagrofa fra årsskiftet, gav det lidt luft, og der er foreløbig ingen planer om at bruge den store nabogrund, som Rema købte for et par år siden til at etablere et nyt stort lager – selv om de nødvendige tilladelser er på plads. Til gengæld har ekspansionen de seneste år fået Rema 1000 til langsomt, men sikkert at øge sin portefølje af egenejede butikker, der ligger i selskabet Rema Butiksejendomme.

– Vi kommer til at eje flere butikker, men det er ikke noget mål i sig selv at eje en masse. Vi ønsker at ekspandere med sunde butikker, og det kan være både ved at leje og eje – det er egentlig mere et spørgsmål om at have nogle forskellige værktøjer i værktøjskassen i forhold til udvikling. Der har vi tidligere ikke brugt vores kapitalberedskab så aktivt i forhold til butiksetablering som i forhold til vareindkøb – med stigende volumen, siger Henrik Burkal.

– Vi udvikler og sælger løbende projekter, og typisk beholder vi projekter, hvor vi kan se, at det er meget dyrt – typisk i storbyer – eller hvor vi ser, at vi kan udvikle videre på ejendommen. Den balance, vi har i Rema Butiksetablering og Rema Butiksejendomme, er mere et udtryk for ønsket om vækst end noget som helst andet, understreger han.

Henrik Burkal er stolt af, at det i de 12 år, hvor har stået i spidsen for Rema 1000 her i landet, har det kun en enkelt gang været nødvendigt at hente økonomisk støtte fra moderselskabet i Norge – og det var i en helt ekstraordinær situation, hvor det blev nødvendigt at overtage kædens nødlidende grossistselskab den gang, Edeka.

– Vi er glade for, at vi har kunnet generere vores egne pengestrømme i Danmark til den ekspansion, vi har haft gennem årene. Der var kun lige i den periode sidst i 00’erne, hvor vi overtog Edeka, et midlertidigt lån, som vi har betalt tilbage. Det er jo en dejlig lokal ambition at have. Men samtidig er der jo heller ikke blevet trukket en masse penge ud af selskabet. Så det er virkelig positivt, siger han.

DEL
Forrige artikelDansk Erhverv forventer mindre grænsehandel
Næste artikelSingles’ Day er blevet et kæmpehit
Jesper Veber Knudsen
Har i mere end 15 år siden uddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole beskæftiget sig med erhvervsjournalistik om især detailhandel og fødevarer. Før Dansk Handelsblad har han bl.a. arbejdet på Foodwire.dk, Økologi & Erhverv og som medredaktør på Levnedsmiddelbladet. Er daglig leder af bladets redaktion og skriver især nyheder og analyser.