På lørdag den 21. oktober inviterer FDB Møbler til fødselsdag og kaffeparty midt i København.

Forbipasserende kan sætte sig i en af 100 stole fra FDB Møbler og nyde en gratis kop kaffe i anledning af, at FDB Møbler fejrer 75 år.

Møblerne er skabt i samarbejde med store danske designere som Børge Mogensen, Poul M. Volther og Jørgen Bækmark – og ikke mindst alle de nye danske designskud, som FDB Møbler samarbejder med.

- I 75 år har vi haft et ønske om at "ignorere" tiden med vores design, der skal kunne holder i flere generationer; og på alle måder være tidsløst. På lørdag på Dronning Louises Bro opfordrer vi derfor folk til at ignorere tiden for en stund sammen med os og opleve nuet på en af vores FDB-stole - som vi efterfølgende er glade for at kunne donere til et velgørende formål, fortæller Ole Kiel, direktør ved FDB Møbler.

Stolene doneres efterfølgende til Kofoed Skole, som er samlingspunkt for socialt udsatte.

Den 27. oktober åbnes FDB Møblers nye flagship store i Københavnr på Trommesalen 5 på Vesterbro.

DEL
Forrige artikelForbrugere: Danske netbutikker er for dyre i fragt
Næste artikelTilbudsaviser fanger forbrugeren bedst
Helle-Karin Helstrand

Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har stort set siden været tilknyttet Dansk Handelsblad. Har i perioder også arbejdet freelance på en lang række magasiner og fagblade.
Skriver nyheder, reportager og redigerer avisens navnestof. Tager billeder og mindre videoer.