Dagligvarehandlen.dk sætter fokus på kønsfordelingen, og hvilken måde bedre at gøre det på, end ved at dykke ned i tallene. Hvordan ser de ud holdt op imod det generelle erhvervsliv? Kæderne har leveret tallene, vi leverer sammenligningen.

Studerer man tal fra Danmarks Statistik, vil man opdage, at 16 pct. af alle direktører i danske virksomheder er kvinder uanset størrelsen. En statistik, dagligvarehandlen på ingen måde kan matche.

Faktisk er der ingen administrerende direktører, hvis sidste fire cifre i CPR-nummeret er ulige.

Kvinder er dog til stede i dagligvarehandlen. I bestyrelserne ligger gennemsnittet for andelen af kvinder på 22 pct., mens det i det øvrige danske virksomheder hedder 17,5 procent.

Dermed altså en relativ forskel på 25 pct. i forhold til de øvrige virksomheder.

Rema 1000 er den kæde, der har flest kvinder i bestyrelsen. Her er det 60 pct., der er kvinder i bestyrelseslokalet. Kæden med færrest kvinder i bestyrelseslokalet er Salling Group, der lige sniger sig op på 12 pct. svarende til én kvinde i bestyrelsen.

Tallene er hentet fra ovenstående kæder. Det har ikke været muligt at få fra andre kæder.

Halter lidt efter det generelle erhvervsliv

Umiddelbart kan det være svært at lave en sammenligning med butiksledere med det generelle arbejdsliv. I statistikken deler man af og til ind i kategorier som mellemleder, leder og øverste leder, men definitionen for disse begreber er ikke faste definitioner, og det er heller ikke den måde, tallene er produceret ud fra i Dagligvarehandlen.dk’s statistik.

For derfor at minimere statistisk usikkerhed på bedst mulig måde - det er i forvejen problematisk, når fremgangsmetoden er forskellig - sammenligner vi butiksledernes kønsfordeling med det samlede antal kvindelige ledere i Danmark.

Her skal det bemærkes, at der i større varehuse er flere ledere, der har hver sit ledelsesområde, men tallene for dagligvarehandlen er i denne sammenhæng udelukkende gældende for den øverste leder i butikken.

Der tages udgangspunkt i ligestillingsministeriets redegørelse af kvinder i ledelse fra 2019.

Med det på plads kan sammenligningen begynde.

I dagligvarehandlen er gennemsnittet for butiksledere på 15 pct. Holder man det op imod ledere i den private sektor med mindst 10 ansatte under sig, er det mindre. Faktisk en forskel på 46 pct. I det offentlige derimod er de gladere for kvinder i ledelse. Her er næsten halvdelen af lederne kvinder.

Går man et skridt op i på øverste niveau, opdager man, at kvindernes procentdel falder. Godt en tiendedel af de øverste ledere er kvinder i den private sektor, mens det offentlige ligger på knap en tredjedel.

Det kræver ikke den store analytiker at konkludere, at den offentlige sektor i højere grad har kvindelige ledere ansat. Blander man derfor den offentlige og private sektor, trækkes snittes da også op. Her matcher andelen af kvindelige øverste ledere bedre med kvindelige butiksledere i butikkerne, mens det for lederne overstiger niveauet af butiksledere.

Særlig tendens går igen hos kæderne

Med det in mente er det tid til at dykke ned i kædernes kønsfordeling. Hvem kan stramme op, og hvem er godt på vej? Tallene bærer præg af særligt én tendens.

Coop har flest kvindelige butiksledere trukket op af 365 discount, hvor hver tredje butikschef er kvinde. Generelt er de øvrige kæder i Dagrofa og Salling Group meget lig Coop, og derfor læner de sig også op af gennemsnittet, der i virkeligheden kun trækkes ned af Rema 1000, hvor 10 pct. af købmændene er kvinder. 

Hos Dagrofa er 7 pct. kvinder af Menys butiksledere, mens de er bedre repræsenteret i koncernens øvrige koncepter Spar, Min Købmand og Let-Køb, hvor ca. hver fjerde - 24 pct. - købmand er kvinde. 

Samme tendens er gældende i Coop, hvor de store butikskæder som SuperBrugsen og Kvickly har klart den mindste andel af kvindelige butiksledere. 8 pct, i SuperBrugsen, mens det kun er 2 pct, der er kvindelige butiksledere, i Kvickly. Ja, der er faktisk kun én butiksleder i Kvickly-sammenhæng.

Alle kæder har i deres årsrapporter eller CSR-rapporter inkorporeret mål for flere kvinder på ledelsesposterne. Målsætningerne er forskellige og afspejler hver kædes situation.