HK Handel ønsker sammen med Dansk Erhverv at gennemføre en undersøgelse, som kortlægger barrierer for at få flere kvindelige butikschefer. Dansk Erhverv er enig i, at det skal ses på problemet.

En ny analyse om kønsdiversitet i virksomheders ledelse, som Dansk Erhverv offentliggjorde i december i fjor, viser, at den største afvigelse i erhvervslivet mellem andelen af kvindelige ansatte og kvindelige mellemledere findes i detailhandlen.

Her er halvt så mange kvindelige mellemledere, som andelen af kvindelige ansatte ellers forudsætter.

- Det er en problematik, som vi er opmærksomme på, men som vi gerne vil undersøge nærmere. Derfor satser vi også på, at vi snarest muligt kan få igangsat en undersøgelse med Dansk Erhverv, så vi sammen kan få kastet lys over problemet, siger Mette Høgh, der er formand for HK Handel.

Hun håber, at man på baggrund af den undersøgelse kan give nogle kvalificerede bud på, hvordan dagligvarehandlen får nedbrudt nogle af de barrierer, som kvinder oplever i forbindelse med at søge og få lederstillinger inden for butiksbranchen.

Diversitetspagt med flere råd

Dansk Erhverv har udgivet "Diversitetspagten", der indeholder fem råd til, hvordan virksomhederne kan fremme øget ligestilling mellem mænd og kvinder i lederstillinger.

Mens nye regler om barselsorlov, der i højere grad ligestiller kønnene, kan hjælpe kvinder til i mindre omfang at blive sat bagud i karrieren, er der ifølge Dansk Erhverv også et paradoks i forhold til uddannelse.

- Generelt får flere kvinder en uddannelse end der er mænd, der får en uddannelse. Kvinder bliver bedre uddannet. Vi kan til gengæld se, at kvinder generelt er mere syge end mænd. Det har man svært ved at forklare. Ser man på mænd og kvinders ambitionsniveau, er det ens. Det har man undersøgt, siger CSR-chef Ellen Marie Friis Johansen, Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv spurgte allerede i begyndelsen af 2020 sine medlemmer om, hvorfor er kønsdiversitet i ledelsen interessant for din virksomhed.

Optakten var Den Internationale Valutafond, som tilbage i 2016 analyserede over to mio. forskellige virksomheder i 34 europæiske lande med fokus på betydningen af repræsentationen af kvinder i virksomhedernes direktion og bestyrelser.

Analysen viste, at virksomheder med flere kvinder i topledelsen er mere rentable. Og en analyse fra Peterson Institute for International Economics med 21.980 virksomheder fra 91 lande nåede frem til samme konklusion.

Selv om analyserne ligger en del år tilbage vurderer Dansk Erhvervs CSR-chef, at situationen nogenlunde er status quo.

Ellen Marie Friis Johansen oplyser samtidig, at de største danske virksomheder i dag er forpligtet via nogle regler i årsregnskabsloven til at fastsætte måltal og politikker for kvinder i ledelsen.

Reglen har været i kraft i mere end 10 år og blev skærpet 1. januar 2023, hvor man i stedet for ét måltal for antallet af kvinder i bestyrelsen skal man fastsætte to måltal - antallet af det underrepræsenterede køn, som man siger, i både bestyrelse og ledelse.

– Der kan man se, hvordan det går. Det går langsomt, siger Ellen Marie Friis Johansen.

Servicetjek af procedurer

Også den daværende direktør for markeder i Dansk Erhverv, Betina Hagerup, satte i bogen med titlen ” Sådan kommer der flere kvinder på ledelsesgangen” ord på udfordringerne med at sikre større ligestilling mellem kønnene på lederposterne.

- Vi vil gerne hjælpe virksomhederne med at få fokus på kønsdiversitet, og det er et væsentligt argument, at man kan aflæse resultatet positivt på bundlinjen, sagde Betina Hagerup, som i dag er professionelt bestyrelsesmedlem.

For at skabe en positiv udvikling opfordrede hun dengang til, at medlemmerne af Dansk Erhverv fik foretaget et 360 graders tjek af forholdene i virksomheden.

- Ledelsen bliver nødt til at kigge på f.eks. virksomhedens processer, procedurer for forfremmelser og rekruttering, hvis man vil finde nye veje til at øge bundlinjen, når det nu er dokumenteret, at flere kvinder i ledelsen skaber en bedre bundlinje, sagde Betina Hagerup.

Et servicetjek omfatter bl.a., om virksomheden er en attraktiv arbejdsplads for både kvinder og mænd. Det handler om at kunne rumme den enkelte medarbejders livsfaser og prioriteter i livet uafhængigt af køn, f.eks. i forbindelse med orlov, seniorordning, fastholdelse og barsel.

- Man bør også overveje en rekrutteringsproces. For en skæv kønsbalance i ledelsen bliver ofte forklaret med mangel på kvindelige kandidater og ansøgere i rekrutteringsprocessen, siger Dansk Erhvervs CSR-chef til Dagligvarehandlen.dk.

Få kvinder i bestyrelsen

Det er ikke kun på direktionsgangene, at det kniber med at skabe balance mellem kønnene. Det gør sig endnu mere udtalt i bestyrelseslokalerne, skriver Børsen.

Mere end hver anden virksomhed har ingen kvinder i bestyrelsen. I 2023 er der kun 17,5 pct. kvinder i virksomhedernes bestyrelse.

Det er Dansk Industri, DI, der som den første erhvervsorganisation har gennemført en analyse af, hvor mange kvinder, der er i bestyrelserne i alle virksomheder med over 50 ansatte, når medarbejderrepræsentanter ikke medregnes.

DI’s analyse er baseret på et datagrundlag på knap 15.000 bestyrelsesposter. DI vil fremover hvert år lægge al frem for at sikre transparens på området.

-  Vi burde være kommet længere, også selvom andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer er steget med 3,6 procentpoint fra 2018 til 2023, siger Pernille Erichsen, underdirektør i Dansk Industri (DI), til Børsen.

Konsulenthuset McKinsey & Company har i en global analyse fra 2018 påvist, at virksomheder med kvindelige repræsentanter i bestyrelsen i gennemsnit har et 47 pct. højere afkast på egenkapitalen end virksomheder, der ikke har nogle kvinder repræsenteret i bestyrelsen.