Sidste sommer stoppede Lisbeth Dalgaard som købmand gennem næsten 25 år. Og ved årsskiftet takkede hun af som formand for Dansk Arbejdsgiverforening gennem de seneste fem år. Fra 2008 til 2018 var hun formand for De Samvirkende Købmænd, DSK.

DSK har som interesseorganisation for købmændene ikke en strategi eller politik for at få flere kvinder ind på ledelsesposter. DSK henviser i stedet til deres tidligere formand, da hun personificerer en rollemodel for kvinder, der har ambitioner om at komme til tops i erhvervslivet.

Det har været hendes mål gennem organisationsarbejdet at gøre det mere attraktivt at arbejde og drive virksomhed i Danmark og ikke mindst har hun været optaget af at sikre flere på unge bedre erhvervsuddannelser og gode muligheder for kompetenceudvikling gennem hele arbejdslivet.

- Måske har jeg været med til at bane vejen for flere kvindelige købmænd… det vil glæde mig, har Lisbeth Dalgaard skrevet på Linkedin, da hun valgte at sælge sin butik i Hørsholm, som hun havde overtaget efter sin far Kristen Dalgaard.

Til Dagligvarehandlen.dk siger Lisbeth Dalgaard, at hun håber, at flere kvinder vil investere i en karriere som købmand.

- Min erfaring er, at man godt kan være kvinde og en dygtig købmand på en og samme tid. Men det kræver, at man har afstemt sine forventninger med sin familie, siger Lisbeth Dalgaard.

Marketingchef i IBM

Selv var Lisbeth Dalgaard for mange år siden ellers godt i gang med en karriere i IBM, der kulminerede med titel som salg- og marketingchef. I stedet kom hun på prøve som købmand i faderens supermarked.

Det var i 1999. Indtil da havde butikken været rammen om hendes andet barndomshjem og som skoleelev en kilde til lommepenge.

– Kvinder med ønske om karriere mangler ofte rollemodeller at stille op foran sig som et spejl. Det er nemmere at afkode kompetencerne hos sit eget køn. Det bør man og ikke mindst mænd være bevidst om for at få flere kvinder ind i ledelsen, siger Lisbeth Dalgaard.

Rollemodel for god ledelse

Gennem sine forskellige formandsposter har hun set sig selv som rollemodel i forhold til god ledelse og fremhæver, at samfundets aktører i bred forstand har et fælles ansvar for, at flere kvinder finder vej fra mellemlaget af ledere til direktionsgangene.

Da hun var aktiv købmand, lagde hun vægt på, at hendes ledergruppe var repræsenteret ved begge køn, da den kønsmæssige diversitet styrker hele forretningen.

Fra sin udkigspost i dansk erhvervsliv igennem årtier har hun set mange dygtige kvinder, der er på vej frem. Flere har rakt ud for sparring og mentoring. Og mange af disse kvinder vil komme helt til tops.

– På den anden side ser jeg også en gruppe, hvor jeg godt kan blive lidt bekymret for kvindernes egen vilje til at yde den indsats, som skal til for at varetage det ansvar og den udvikling, der følger med et karrierejob, siger Lisbeth Dalgaard og uddyber:

- Jeg har noteret mig en stigende tendens til, at flere kvinder vælger helt at slukke for forbindelsen til arbejdsmarkedet, når de går på barsel. De prioriterer sig selv og familien og glemmer, at der er et arbejdsmarked, der udvikler sig imens. Derfor kan en lang barsel ende som en uhensigtsmæssig sovepude.

- Omvendt har jeg heldigvis også oplevet kvinder, der følger med og som faktisk medbringer yderligere  prioritering- og effektiviseringskompetencer, når de vender tilbage, siger hun.

Om at gribe chancerne

Lisbeth Dalgaards egen karrierevej viser sig at være knudret og præget af at ”gribe chancerne”, når de er opstået, indtil det afgørende øjeblik, hvor frustration og passion blev starten på noget helt nyt midt i livet.

Omkring faderens 70-års fødselsdag spurgte Lisbeth, hvilke planer han havde for butikken på længere sigt. Selv var hun lige omkring de 40 år.

– Det var nemmere at komme ind i driften af butikken end at forstå kulturen, som ikke umiddelbart kunne sættes på en formel.  Den ledelsesmæssige opgave var langt mere kompleks, end jeg havde forestillet mig, fortæller Lisbeth Dalgaard.

Af samme grund har hun prioriteret at investere i uddannelse og udvikling af sine medarbejdere. Og det er fortsat en mission for hendes virke gennem en formandspost for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.